Paul Krugman
 Paul Krugman | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | 28. februar 1953 (71 år)  Albany, New York, USA |
| Nationalitet |  Amerikansk |
| Ægtefælle | Robin Wells |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Massachusetts Institute of Technology (1974-1977), Grace Hopper College (1970-1974), John F. Kennedy High School |
| Medlem af | Econometric Society (fra 1986), Group of Thirty, American Academy of Arts and Sciences |
| Beskæftigelse | Klummeskribent, essayist, professor, kommentator, forsker, økonom, journalist, forfatter, blogger |
| Fagområde | International economic relations[1], makroøkonomi, international økonomi |
| Arbejdsgiver | CUNY Graduate School and University Center (fra 2015), Rådet af Økonomiske Rådgivere (1982-1983), London School of Economics, Princeton Universitet (2000-2015), Group of Thirty, Portugals bank (1976-1976), Stanford University, National Bureau of Economic Research (fra 1979), Massachusetts Institute of Technology (1979-1982, fra 1984), Yale University (fra 1977), The New York Times (fra 2000) |
| Påvirket af | Paul Samuelson, Joseph Stiglitz, John Hicks, James Tobin, Arthur Cecil Pigou med flere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Horst-Recktenwald-pris (2000), Fire Friheder-prisen: Talefrihed (2013), Global Økonomipris (2010), Ehrendoktor der Freien Universität Berlin, Prins af Asturias-pris (2004) med flere |
| Nobelpris |  Nobelprisen i økonomi 2008 |
| Eksterne henvisninger | |
| Paul Krugmans hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Paul Robin Krugman (født 28. februar 1953 i Albany i den amerikanske delstat New York[2]) er en amerikansk økonom, der er professor ved Graduate Center of the City University of New York (CUNY Graduate Center). I 2008 modtog han Nobelprisen i økonomi for sit arbejde indenfor international økonomi, hvor han har været en foregangsmand indenfor moderne handelsteori. Derudover er han kendt som en flittig forfatter og kommentator af amerikanske og internationale politiske og økonomiske forhold, ikke mindst som klummeskriver i New York Times.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Krugman tog en Ph.D.-grad fra Massachusetts Institute of Technology (MIT) i 1977 med Rudi Dornbusch som vejleder. Titlen på afhandlingen var Essays on flexible exchange rates. Han har været ansat ved Yale University, MIT (fra 1984 som professor), London School of Economics, Stanford University og Princeton University. I 1982-83 havde han orlov fra sin akademiske karriere, da han var ansat som økonom med speciale i international økonomi i Rådet af Økonomiske Rådgivere under præsident Ronald Reagan.[2]
Forskning
[redigér | rediger kildetekst]Sidst i 1970'erne begyndte Krugman at arbejde med international handel og en ny model, der forenede monopolistisk konkurrence med handel. Senere udviklede og populariserede han forskellige resultater indenfor moderne handelsteori. Et af hans vigtige bidrag var at gøre opmærksom på, at international handel i stigende grad kan forklares ud fra regionale industrikoncentrationer og stordriftsfordele snarere end den traditionelle handelsteoris komparative fordele. Han fremhævede også vigtigheden af forbrugernes præferencer for at have adgang til et bredt udvalg af forskellige goder. Disse dele af moderne handelsteori blev hans ekspertiseområde og var grundlaget for hans senere Nobelpris. Efterhånden udviklede hans arbejde sig til feltet Ny Økonomisk Geografi. Således blev hans artikel om dette felt fra 1991 i Journal of Political Economy en af de allermest citerede artikler på området.[2]
Synspunkter
[redigér | rediger kildetekst]Krugman opfatter sig grundlæggende som keynesianer ud fra en overbevisning om, at efterspørgselsstød spiller en stor rolle for økonomiens fluktuationer, og at finanspolitik kan spille en vigtig rolle i at afdæmpe virkningerne af sådanne eksterne stød.[3]
Politisk opfatter han sig som en amerikansk liberal, bl.a. med udgivelsen af bogen "The Conscience of a Liberal", og har udtalt, at han med liberal mener "mere eller mindre hvad socialdemokratisk betyder i Europa".[4] Krugmans synspunkter bliver ofte præsenteret for en bred læserskare i Krugmans klummer i The New York Times, som han har været tilknyttet siden 1999. I august 2018 indtog han førstepladsen på en liste over 75 "Top Economics Influencers to Follow" fra analyseinstituttet FocusEconomics, der jævnligt offentliggør forskellige ranglister over økonomer.[5]
En af Krugmans mindre heldige forudsigelser var, da han i 1998 hævdede, at internettets betydning for den globale økonomi ikke ville blive større end telefaxens.[6] Krugman har selv senere sagt om udtalelsen, at den faldt i en enquete ved Times Magazine's 100-års-dag, og at formålet var at være sjov og provokerende, ikke at forsøge sig med en seriøs forudsigelse.[7]
Hædersbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]Udover Nobelprisen i 2008 modtog Paul Krugman i 1991 John Bates Clark-medaljen, der på det tidspunkt blev givet hvert andet år til "den amerikanske økonom under 40 år, som vurderes at have ydet det vigtigste bidrag til økonomisk tankegang og viden."[8] (Fra 2009 er prisen blevet uddelt årligt.)
I 2004 modtog han den spanske Prinsen af Asturien-pris indenfor samfundsvidenskab.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ a b c Pettinger, Tejvan: “Biography of Paul Krugman“. www.biographyonline.net, dateret 18. maj 2013, opdateret 10. februar 2017.
- ^ Why Am I A Keynesian? Klumme i New York Times 6. juni 2015.
- ^ "Nobelpristagaren i ekonomi 2008: Paul Krugman", tale af Paul Krugman
- ^ 75 Top Economics Influencers to Follow. Liste fra FocusEconomics, dateret 23. august 2018.
- ^ "Paul Krugman's poor prediction". Lapham's Quarterly. Hentet 18. august 2018.
- ^ Paul Krugman Responds To All The People Throwing Around His Old Internet Quote. Business Insider, dateret 30. december 2013.
- ^ John Bates Clark Medal. American Economic Associations hjemmeside, besøgt 9. oktober 2018.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Materiale om Paul Krugman på Nobelstiftelsens hjemmeside
- Oversigt over Krugmans klummer i The New York Times
