Angus Deaton
Angus Deaton | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 19. oktober 1945 (79 år) Edinburgh, Storbritannien |
Ægtefælle | Anne Case |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Cambridge (til 1975), Fettes College, Hawick High School, Fitzwilliam College |
Tilknyttet | Princeton University Press |
Medlem af | Royal Society of Edinburgh (fra 2010), Econometric Society (fra 1978), National Academy of Sciences (fra 2015), American Academy of Arts and Sciences (fra 1992), American Philosophical Society (fra 2014) med flere |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, økonom, forfatter |
Fagområde | Fattigdom, sundhed, social retfærdighed, mikroøkonomi, social ulighed med flere |
Deltog i | World Economic Forum årsmøde 2017, World Economic Forum årsmøde 2018 |
Arbejdsgiver | Princeton Universitet (fra 1983), University of Bristol, University of Southern California (fra 2016) |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æresdoktor ved Tor Vergata Universitet, Frisch-medaljen (1978), Leontief Prize for Advancing the Frontiers of Economic Thought (2014), æresdoktor ved Edinburghs Universitet, Fellow of the British Academy (2001) med flere |
Nobelpris | Økonomi 2015 |
Eksterne henvisninger | |
Angus Deatons hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Angus Stewart Deaton (født 19. oktober 1945 i Edinburgh) er en britisk/amerikansk økonom, der bl.a. har forsket i de økonomiske udfordringer i udviklingslandene og mere generelt i forbrugsteori.[1] I 2015 modtog han Nobelprisen i økonomi for sine analyser af "forbrug, fattigdom og velfærd".[2]
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Angus Deaton erhvervede sin bachelor- og kandidatgrad samt ph.d. fra Cambridge Universitet, sidstnævnte i 1975 med titlen "Models of consumer demand and their application to the United Kingdom" ("Modeller for forbrugerefterspørgsel og deres anvendelse på Storbritannien").
Efter afslutningen på sin uddannelse arbejdede Deaton ved Bristol Universitet til 1983, hvorpå han blev professor ved Princeton University i USA,[3] hvor han også havde været som gæsteprofessor 1979-80.[4] Her er han nu Dwight D. Eisenhower-professor i international politik samt professor i økonomi og international politik.[4] Deaton har både britisk og amerikansk statsborgerskab.[5]
Angus Deaton har gennem flere årtier forsket i udviklingsøkonomiske problemstillinger, specielt i hvordan forbrug påvirker landenes velfærd og økonomiske vækst.[6] For dette arbejde modtog han i 2015 Nobelprisen i økonomi.[7]
Nobelprisen i økonomi 2015
[redigér | rediger kildetekst]I begrundelsen for pristildelingen nævntes tre af Deatons hovedbidrag: For det første skabelsen af det såkaldte Almost Ideal Demand System for efterspørgslen efter bestemte forbrugsgoder, som han udviklede sammen med John Muellbauer omkring 1980, og som har vist sig meget nyttigt og brugbart i økonometriske undersøgelser. For det andet de studier af sammenhængen mellem indkomst og forbrug, som han foretog omkring 1990, og for det tredje sit arbejde i senere årtier for at måle levestandard og fattigdom i udviklingslande ved hjælp af data fra spørgeskemaer indsamlet på husholdningsniveau.[8]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Jeppe Druedahl: Deaton, Nobelprisen og forskningsfronten. Blogindlæg på altandetlige.dk. 12. oktober 2015. Hentet 15. oktober 2015". Arkiveret fra originalen 2. juni 2016. Hentet 15. oktober 2015.
- ^ The Sveriges Riksbank Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel 2015. Nobelstiftelsens hjemmeside. Hentet 15. oktober 2015.
- ^ Timiraos, Nick (2015-10-12). "Nobel Prize in Economics: Who is Angus Deaton?". Wall Street Journal. Hentet 2015-10-13.
- ^ a b "Curriculum Vitae" (PDF). princeton.edu. Arkiveret fra originalen (PDF) 15. oktober 2015. Hentet 2015-10-13.
- ^ Scottish economist Angus Deaton wins Nobel economics prize. Yahoo News 12. oktober 2015. Hentet 15. oktober 2015.
- ^ Hansen, Anne Klejsgaard (2015-10-12). "Nobelprisvinder forsker i de fattigstes forbrug". Politiken. Hentet 2015-10-13.
- ^ "The Sveriges Riksbank Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel 2015". nobelprize.org. 2015-10-12. Hentet 2015-10-13.
- ^ Consumption, great and small. The Prize in Economic Sciences 2015: Popular Science Background. Nobelstiftelsens hjemmeside. Hentet 15. oktober 2015.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Materiale om Angus Deaton på Nobelstiftelsens hjemmeside
- Angus Deatons officielle hjemmeside, princeton.edu
- Mark Thoma: 2015's Nobel prize-winning economist has practical punch. 13. oktober 2015. Beskrivelse af Deatons betydning for den økonomiske videnskab.
- The 2015 Nobel Prize for Economics winner, Angus Deaton, explained. 12. oktober 2015.
- Noah Smith: A Nobel for a Real-World Economist. Bloomberg-view klumme om Angus Deaton. 12. oktober 2015. Arkiveret 14. oktober 2015 hos Wayback Machine