- 20 udvalgsmøder
- behandling af 3 lovforslag og 4 beslutningsforslag
- 12 samrådsspørgsmål fra udvalget
- 207 udvalgsspørgsmål fra udvalget
- modtagelse af 2 deputationer
- 35 skriftlige henvendelser til udvalget
Udvalget arbejdede i folketingsåret 2024-25 med en bred vifte af temaer inden for den digitale udvikling. Et centralt fokus var digital suverænitet og behovet for større uafhængighed af udenlandske teknologileverandører. I den forbindelse drøftede udvalget bl.a. brugen af open source-løsninger og åbne standarder. Cybersikkerhed og it-beredskab i både staten og kommunerne var ligeledes højt prioriteret, ligesom udvalget beskæftigede sig med digital infrastruktur og styringen af statslige it-projekter.
Derudover arbejdede udvalget med etiske og samfundsmæssige spørgsmål, som følger med ny teknologi – herunder anvendelsen af generativ kunstig intelligens i den offentlige sektor. Børn og unges digitale trivsel var et andet fokusområde med drøftelser om balancen mellem digitalt liv og mental sundhed. Endelig fulgte udvalget regeringens arbejde med den nationale digitaliseringsstrategi og udviklingen inden for nye teknologier som 5G, kunstig intelligens og robotteknologi.
Høringer
I maj 2025 holdt udvalget en åben høring om Danmarks digitale suverænitet med fokus på open source, åbne standarder og konkurrenceevne. Baggrunden var stigende geopolitiske spændinger og en øget afhængighed af internationale teknologivirksomheder, som har sat digital uafhængighed højt på EU’s dagsorden. Høringen samlede eksperter, politikere og repræsentanter for erhvervslivet og den offentlige sektor. Blandt hovedtalerne var Dirk Schrödter, digitaliseringsminister i den tyske delstat Schleswig-Holstein.
Temamøder, ekspertmøder og andre møder
Udvalget holdt en række temamøder med centrale aktører på det digitale område for at belyse aktuelle udfordringer og muligheder. Udvalget blev bl.a. orienteret af forsvarsministeren og Center for Cybersikkerhed om det aktuelle trusselsbillede og mødtes med regeringens techekspertgruppe til drøftelser om de store teknologivirksomheders rolle i den digitale infrastruktur.
I møder med Statsrevisorerne og KL blev der sat fokus på statens og kommunernes it-beredskab, mens Statens It-råd orienterede om arbejdet med porteføljestyring af statslige it-projekter. Dataetisk Råd præsenterede sine anbefalinger om brugen af generativ kunstig intelligens, og Dansk Erhverv pegede over for udvalget på behovet for en robust og fremtidssikret digital infrastruktur.
Trivselskommissionens formand fremlagde Kommissionens anbefalinger til et mere balanceret digitalt liv, hvilket blev fulgt op af drøftelser med KL om styrkelse af børn og unges digitale trivsel. Udvalget mødtes desuden med digitaliseringsministeren om arbejdet med den nationale digitaliseringsstrategi. Endelig modtog udvalget en delegation fra Microsoft til drøftelser om digital suverænitet.
Borgerforslag om forbud mod TikTok m.fl.
Udvalget behandlede forslag til folketingsbeslutning nr. B 95 på baggrund af et borgerforslag om et forbud mod TikTok, Snapchat og Instagram for personer under 18 år med henvisning til beskyttelsen af børn og unges mentale sundhed.
Efter høring med relevante ministerier, eksperter, erhvervsorganisationer og civilsamfundsaktører konkluderede udvalget i en beretning over forslaget, at et nationalt forbud ikke er muligt inden for EU’s lovgivning. Udvalget pegede i sin beretning i stedet på behovet for, at regeringen pålpægges at presse på i EU for en effektiv aldersverifikation, bedre håndhævelse af EU’s Digital Services Act, overvejelser om aldersgrænser for databehandling samt en fortsat indsats for digital dannelse og børns trivsel online. Læs beretningen her.
Tekniske gennemgange
Den 24. september 2025 holdt minister og embedsmænd en teknisk gennemgang i Digitaliseringsministeriet om udviklingen af den nationale digitale identitetstegnebog.
Rejser og besøg
I marts 2025 besøgte udvalget Irland, som spiller en central rolle i EU’s regulering af store sociale medievirksomheder. Formålet var at få indblik i Irlands erfaringer med tilsyn og håndhævelse under Digital Services Act og i landets arbejde med digitalisering som medlem af D9+-samarbejdet, en uformel gruppe af EU’s mest digitalt avancerede lande.
I februar 2025 deltog udvalgsmedlemmer i Mobile World Congress 2025 – den internationale hovedkonference for digitalisering og mobile teknologier – hvor de fik indsigt i udviklingen af 5G, kunstig intelligens, AR/VR (Udvidet virkelighed/Virtuel virkelighed) og robotteknologi.
Endelig modtog udvalget i maj 2025 en brasiliansk delegation ledet af landets digitaliseringsminister til drøftelser om digital suverænitet og internationale samarbejdsmuligheder.