Partierne har pligt til at aflægge regnskab for deres indtægter og udgifter. Det fremgår af partiregnskabsloven. Pligten til at aflægge regnskab gælder alle partier, som enten har været opstillet til det seneste folketingsvalg eller det seneste valg til Europa-Parlamentet. Regnskabspligten indtræder først i kalenderåret efter det år, et parti første gang opstiller til et folketingsvalg eller et europa-parlamentsvalg.

Regnskaberne sendes senest 12 måneder efter kalenderårets afslutning til Folketinget, som offentliggør dem.

De senest offentliggjorte regnskaber dækker kalenderåret 2024. Folketinget offentliggjorde dem i marts 2026.

Følgende partier var opstillet til enten seneste valg til Folketinget eller valg til Europa-Parlamentet eller til begge og har pligt til at aflevere regnskabet for 2024.

• Socialdemokratiet
• Venstre
• Moderaterne
• Socialistisk Folkeparti
• Danmarks Demokraterne
• Liberal Alliance
• Det Konservative Folkeparti
• Enhedslisten
• Radikale Venstre
• Nye Borgerlige
• Alternativet
• Dansk Folkeparti
• Frie Grønne
• Kristendemokraterne

Partiernes regnskaber samlet

• 2024
• 2023
• 2022
• 2021
• 2020
• 2019

For medlemmer, der er valgt før folketingsvalget i 2026 (medlemmer på gammel ordning) 

Folketingsmedlemmerne får et vederlag for deres arbejde i Folketinget. Vederlaget er fastsat i folketingsvalgloven og består af et grundvederlag og et omkostningstillæg. Der er to slags omkostningstillæg, som begge er skattefrie:

• Et omkostningstillæg til medlemmer valgt i Danmark
• Et omkostningstillæg til medlemmer valgt i Grønland eller på Færøerne

Vederlag pr. 1. april 2026 til folketingsmedlemmer på gammel ordning

Folketingsmedlemmerne er forpligtet til at modtage grundvederlaget og omkostningstillægget, og kan altså ikke fravælge dem. Vederlaget er skattepligtigt og udbetales månedsvis forud. Vederlaget reguleres løbende svarende til lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked.

For medlemmer, der er valgt til Folketinget for første gang ved folketingsvalget i 2026 og ved efterfølgende valg (medlemmer på ny ordning)

Folketingsmedlemmerne får et vederlag for deres arbejde i Folketinget. Vederlaget er fastsat i folketingsvalgloven. Medlemmer valgt i Grønland eller på Færøerne får derudover et særligt tillæg.

Vederlag pr. 1. april 2026 til folketingsmedlemmer på ny ordning

Folketingsmedlemmerne er forpligtet til at modtage vederlaget og tillægget, og kan altså ikke fravælge dem. Vederlaget og tillægget er skattepligtigt og udbetales månedsvis bagud. Vederlaget og tillægget reguleres løbende svarende til lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked.

For medlemmer, der er valgt før folketingsvalget i 2026 (medlemmer på gammel ordning)

Folketingsmedlemmer er berettiget til folketingspension, når de i en eller flere perioder har været medlem af Folketinget i mindst 1 år. Folketingspension kan ikke udbetales samtidig med, at man modtager vederlag eller eftervederlag.

Medlemmer, som går på pension, og som blev medlem af Folketinget før den 1. juli 2007, kan få udbetalt folketingspension optjent inden den 1. juli 2012, når de fylder 60 år. Folketingspension optjent efter den 1. juli 2012 kan først udbetales, når det forhenværende medlem når den aktuelle efterlønsalder.

Et forhenværende medlem, der blev valgt ind efter den 1. juli 2007, kan få folketingspension, når vedkommende når den aktuelle efterlønsalder.

Folketingspension optjent for medlemsperioder efter den 1. juni 2017 kan først udbetales fra folkepensionsalderen.

Den højeste folketingspension opnås efter 20 års medlemsanciennitet. Der optjenes ikke yderligere ret til pension efter 20 år i Folketinget.

• Satser for folketingspension for medlemmer, der er valgt før folketingsvalget i 2026 (pdf)

For medlemmer, der er valgt til Folketinget for første gang ved folketingsvalget i 2026 og ved efterfølgende valg (medlemmer på ny ordning)

Folketingsmedlemmer har en bidragsfinansieret arbejdsmarkedspension. Pensionsbidragssatsen udgør 18,07 pct. af vederlaget for hvervet som folketingsmedlem. Medlemmet har pligt til at modtage pensionsbidraget og kan ikke frasige sig det.

Folketingsmedlemmerne vælger selv pensionsinstitut. For medlemmer, der ikke selv anviser et pensionsinstitut, indbetaler Folketinget pensionsbidraget til et pensionsinstitut, som Folketinget har indgået aftale med.

For medlemmer, der er valgt før folketingsvalget i 2026 (medlemmer på gammel ordning)

Et ordinært medlem, der forlader Folketinget på grund af folketingsvalg eller sygdom, modtager et eftervederlag, der svarer til grundvederlaget i 6-24 måneder efter sin udtræden.

Eftervederlagsperioden afhænger af, hvor længe vedkommende har været medlem af Folketinget. Der sker modregning for eventuelle lønindtægter og pension m.v. fra dag et. Dog sker der ikke modregning for indtægter op til 176.883 kr. i de første 12 måneder (april 2026-niveau).

For medlemmer, der er valgt til Folketinget for første gang ved folketingsvalget i 2026 og ved efterfølgende valg (medlemmer på ny ordning)

Et ordinært medlem, der forlader Folketinget på grund af folketingsvalg eller sygdom, modtager et eftervederlag, der svarer til vederlaget i 3-12 måneder efter sin udtræden.

Eftervederlagsperioden afhænger af, hvor længe vedkommende har været medlem af Folketinget. Der sker modregning for eventuelle lønindtægter og pension m.v. fra dag et.
Det forhenværende medlem har pligt til at modtage eftervederlaget og kan ikke frasige sig det.

Midlertidige medlemmer optjener ret til eftervederlag efter 6 måneder.

Folketingsmedlemmerne kommer fra hele landet og har ofte lange arbejdsdage og sene møder. Derfor får medlemmer med fast bopæl uden for det sjællandske område tilbudt en supplerende bolig nær Christiansborg. Det sjællandske område udgøres af Sjælland og Amager og småøer med broforbindelse til Sjælland.

Folketingets boligordning

Folketinget råder over 90 lejligheder, som stilles til rådighed for folketingsmedlemmer med fast bopæl uden for det sjællandske område.

Lejligheden stilles i henhold til folketingsvalgloven vederlagsfrit til rådighed. Det gælder også for præsidielejligheder, som er omtalt nedenfor. Medlemmer, som får en lejlighed stillet til rådighed, modtager et tilskud til dækning af dobbelt husførelse.

Tilskuddet til dækning af dobbelt husførelse udgør 3.006,42 kr. pr. måned og 36.077 kr. pr. år (april 2026-niveau).

Hvis Folketinget ikke har mulighed for at stille en lejlighed til rådighed, kan medlemmet få dækket udgifter til hotelovernatning i Københavnsområdet i forbindelse med møder, som er relateret til folketingsarbejdet.

I særlige tilfælde kan et sådant medlem i stedet modtage godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet, hvis den samlede periode, hvor medlemmet ellers vil være henvist til at benytte hotelovernatning, vil blive urimelig lang.

Hvis Folketinget i en periode har ledige lejligheder, kan de stilles vederlagsfrit til rådighed for andre ordinære medlemmer af Folketinget, men kun for 1 folketingsår ad gangen. Medlemmer, som får tildelt en lejlighed efter denne bestemmelse, modtager ikke tilskud til dækning af dobbelt husførelse.

Lejlighederne har en størrelse på 40-80 m2.

Præsidielejligheder

Folketinget råder på Christiansborg over fem lejligheder til Præsidiets medlemmer.

Da lejlighederne er en integreret del af Christiansborgs bygningsmasse, bliver der i lighed med kontorer, gruppeværelser, mødelokaler m.v. udført rengøringsservice i lejlighederne.

Medlemmer af Præsidiet, som får en lejlighed stillet til rådighed, modtager et tilskud til dækning af dobbelt husførelse, hvis medlemmet har fast bopæl uden for det sjællandske område.

Med undtagelse af Folketingets formands lejlighed er præsidielejlighederne på 36-106 m2. Formandens lejlighed er større, fordi den også er indrettet til repræsentative formål.

Nuværende og tidligere medlemmer af Folketinget kan få dækket udgifter til efteruddannelse.

Et folketingsmedlem optjener 31.487 kr. pr. hele medlemsår (april 2023-niveau), dog højst i 6 år for hver medlemsperiode, til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v.

Når medlemmet har nået det maksimale beløb, som kan optjenes, optjenes der ikke yderligere efteruddannelsesmidler – heller ikke selv om medlemmet fortsætter med at være medlem ud over en medlemsperiode på 6 år.

Det optjente beløb kan anvendes til dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. i den medlemsperiode, hvor de er optjent, og i en eftervederlagsperiode på grundlag af samme medlemsperiode.

• Læs bekendtgørelse om dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. til nuværende og tidligere medlemmer af Folketinget