Kære medlemmer af Dans familie 
Kære alle sammen 

Vi er samlet her i dag for at mindes Dan Uzan, som blev brutalt skudt ned for 11 år siden, da han stod vagt foran synagogen for at beskytte en jødisk fest.  
Dan’s tragiske død gjorde et dybt indtryk på mig. 

Terrorhandlingen rystede hele Danmark og mindede os om, hvor skrøbelig vores tryghed kan være. 

Men den store folkelige solidaritet med Dan’s familie og det det jødiske samfund viste også, at styrken i vores fællesskab er det stærkeste værn mod had og vold.
-----

Jeg kendte ikke Dan personligt, men jeg har dannet mig et billede af ham gennem beskrivelser fra hans familie og venner.. 

Dan var kun 37 år, da han mistede livet. 

Men han efterlod et aftryk dybere end det, mange formår at sætte gennem et helt liv. 

Dan var først og fremmest et ungt menneske fuld af liv. En søn, en bror, en ven – og en aktiv del af de fællesskaber, som betød meget for ham. 

Dan voksede op med sport som en naturlig del af sit liv. 

Fodbold og basketball var ikke bare fritidsinteresser. Det var steder, hvor han skabte venskaber. 

Hvor hans glæde ved livet kom til udtryk. 

Han havde en stor vennekreds. Han var et menneske, man gerne ville være sammen med. 

Et menneske, der bidrog med livsglæde, humor og nærvær. 

Dan tog del i livet; han tog ansvar – han stod ikke på sidelinjen.

Allerede som 17-årig valgte Dan at blive frivillig vagt i det jødiske samfund. 

Det var et valg, der kom indefra. 

Et valg om at gøre noget for fællesskabet og for den tryghed, vi alt for ofte tager for givet. 

Det vidner om modenhed og mod. Og om en stærk følelse af ansvar.
-----
Dan’s død var ikke kun et brutalt angreb på et menneske og et fællesskab. 

Det var et angreb på værdier, som rækker langt ud over det jødiske samfund.

Værdier, som findes i den luft, vi indånder. 

Demokrati. Frihed. Retten til at tro og tænke, som vi vil. Det er værdier, som vi aldrig kommer til at bakke på. 

Hvis vi gør det, mister vi os selv.    

Terroren vil skabe frygt og usikkerhed, så vi begynder at tvivle på os selv.  

Terroren vil ændre vores måde at leve på, så vi opgiver frihed og rettigheder. 

Terroren vil undergrave vores værdier og sammenhold. 

Men vi må aldrig lade frygten styre os. 

For hvis vi opgiver vores frihed og værdier, så har terroren vundet. 

Vi skal fortsætte med at leve vores frie liv – det er vores hævn over voldsparate mørkemænd. 

Dan betalte den ultimative pris for sit mod og sine handlinger. 

Derfor må vi aldrig glemme hans navn. Dan er en af vores helte. 

Folketinget har hædret Dan med en mindeplade, der sidder på en søjle uden for Landstingssalen i det danske folkestyres hjerte. 

Her finder man Dan’s navn sammen med Finn Nørgaard, der døde få timer forinden, da han satte sig op mod terroristen ved Krudttønden.  

Når der er gæster i Folketinget, gør bl.a. jeg som rundviser stop ved mindepladen og fortæller Dan’s historie.  

Hans heltemod lever videre i Folketingets fortælling om demokrati og frihed i Danmark. 

Hvert år bliver cirka 55.000 gæster i Folketinget mindet om Dan på deres tur rundt i Folketinget. 

Det er skoler, foreninger og andre med interesse for det danske demokrati. 
-----

Vores medfølelse fjerner ikke smerten fra jer, der stod Dan nærmest. Dan’s familie og hans nære venner. 

Men jeg håber, I kan finde blot en smule trøst i den taknemmelighed og anerkendelse, som mindearrangementer og andre sammenkomster er udtryk for. 

Det er det mindste, vi andre kan gøre.

15. februar 2015 vil for evigt være en mørk dag i dansk historie. 

Men Dans mod og bedrift er et lys i mørket.  

Det er et lys, som inspirerer os andre til at værne om de værdier, der binder os sammen i det danske samfund. 

Æret være Dan Uzan’s minde. 
------