(Det talte ord gælder) 

Your Majesty King Frederik

Your Majesty Queen Mary

Dear Ukrainian friends

Ladies and gentlemen.

I will begin my address in English.

Four years ago, Russia launched a full-scale attack on Ukraine.

It was a brutal violation of international legal order and of nations’ right to self-determination.

Denmark took a stand from day one.

We stood with Ukraine and the brave people of Ukraine and we still do.

We provide political support. We provide military support. And we provide economic and humanitarian assistance. 

And we do so with a rare degree of political unity across our Parliament.

It makes me proud to say to our Ukrainian friends here today that you can count on Denmark.

We will not let you down.

I would be grateful if all of you will convey this message of unity and Denmark’s unwavering solidarity to your countrymen in Ukraine.

I will now continue in Danish.
----

Vi er vant til at tale i datid om krig i Europa.

Som noget der skete for mange år siden.

Men i Ukraine er krigen nutid. En del af hverdagen.

Ukraine blev ikke angrebet for at have truet Rusland.

Men fordi man valgte friheden og retten til selv at bestemme.

Et valg, der er blevet mødt med missiler, droner og bomber.

I dag mindes vi dem, der har betalt den højeste pris. Soldater og civile. Kvinder og mænd. Børn.

Liv, der blev taget alt for tidligt. Børn, der blev bortført til Rusland.

Familier, der lever med savn og sorg. Byer, der blev lagt øde.

Hverdagen i Ukraine er hård. Mange mangler strøm i kontakten, vand i hanen og varme i radiatoren på grund af Ruslands angreb på Ukraines infrastruktur. Ukraines livsnerve.

Men denne dag handler ikke kun om tab og smerte.

Den handler også om mod.

Da krigen startede, forventede Putin, at den russiske hær ville være i Kyiv 3-4 dage senere.

Han tog fejl. Ukraine giver ikke op.  

Soldaterne kæmper videre. Civilbefolkningen opretholder en genkendelig hverdag.

Den danske opbakning er også usvækket. Fordi Ukraine kæmper ikke bare for sig selv.

Ukraine kæmper for alle os, der sætter frihed og demokrati over alt andet. 

Krigen handler om suveræne nationers ret til selv at bestemme deres fremtid.

Det er en kamp mellem demokrati og autoritære kræfter.

Kampen handler også om ikke at bøje sig for magtens ret.

Den handler om ret og retfærdighed.

Derfor er Danmarks støtte til Ukraine ikke et spørgsmål om velvilje.

Det er et spørgsmål om, hvem vi er som danskere.

Hvordan vi ser os selv som mennesker. Og som nation.

Sammen med Præsidiet var jeg sidste efterår i Ukraine tæt på frontlinjen i Mykolaiv.

Vi så enorme ødelæggelser. Sønderskudte huse og udbombet infrastruktur.

Vi så f.eks. en generator, som russerne systematisk havde prøvet at smadre for at gøre dagligdagen endnu sværere for civilbefolkningen.  

Solidaritet er ikke ord på papir. Solidaritet er handling.

Og solidariteten skal holde — også når den kan komme under pres.

Det, vi så ved besøget, bekræftede os om, at det er en enorm, men nødvendig opgave, som Danmark har påtaget sig med at genopbygge Mykolaiv.

Vi er allerede i gang under svære betingelser. 

-----

Der er over 40.000 ukrainske flygtninge i Danmark. Nogle af jer er med i dag.

I har vist os, hvad styrke betyder.

I har fået arbejde, I har taget uddannelse, I har sendt jeres børn i skole — alt imens jeres tanker er i Kyiv, Kharkiv, Odesa og Mariupol.

I er blevet en del af vores samfund. I er en del af vores fællesskab. Ikke kun på årsdagen for fuldskalakrigens begyndelse.

Det glæder mig, at mange danskere gør meget for at hjælpe Ukraine. Folk samler nødforsyninger ind, og andre kører dem til Ukraine.

Lokalt gør mange danskere en stor indsats for at integrere ukrainske flygtninge og hjælpe dem i hverdagen.

Jeg håber, at I – vores ukrainske venner – kan mærke vores opbakning og sympati dér, hvor I har jeres hverdag.
-----

Gudstjenesten her i Holmens Kirke viser, at den danske støtte er forankret i vores institutioner og i vores værdier.

Tak til Deres majestæter for at være til stede her i dag.

Krigen i Ukraine minder os om, at frihed ikke er gratis.

For at bevare freden skal man være parat og villig til at kæmpe for den.

Vi må aldrig tage fred for en selvfølge. Gør vi det, er vi på vej til at miste den.

Vejen frem for Ukraine har været lang og hullet.

Fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland med USA som mellemmand giver for nærværende intet håb om en umiddelbar fred.    

Når krigen ender — og det gør den én dag — skal det være på vilkår, som Ukraine kan leve med.

En fredsaftale skal respektere Ukraines suverænitet og territoriel integritet.

Den skal være retfærdig.

Ukraine er i vores hjerter.

Slava Ukraini!