Embedslæge var frem til 1. juli 2016 betegnelsen for en offentligt ansat læge med rådgivende og kontrollerende opgaver. Embedslægerne var uafhængige af kommunale og regionale myndigheder og hørte under Sundhedsstyrelsen. Siden 1. juli 2016 har funktionen heddet Tilsyn og Rådgivning i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Embedslægevæsenets historie

Embedslægerne var samlet i tre embedslægeinstitutioner, hhv. Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Nord, Syd og Øst. Embedslægerne medvirkede til at fremme befolkningens sundhed i samarbejde med de lokale myndigheder. De rådgav endvidere politiet i forbindelse med retslægelige ligsyn og obduktioner samt vedrørende andre retsmedicinske forhold.

Indtil 1. oktober 1999 varetog de undersøgelse af formodet forurettede og gerningspersoner i voldssager samt findestedsundersøgelser, men dette overgik til de retsmedicinske institutter. På Sundhedsstyrelsens vegne førte de tilsyn med sundhedspersonalet, fx med lægers eventuelle misbrug af alkohol eller lægemidler, og de kontrollerede lægers ordination af afhængighedsskabende lægemidler, fx morfin. Fra 2002 var det ifølge sociallovgivningen og Embedslægeloven pålagt embedslægeinstitutionerne at foretage uanmeldte, årlige tilsyn ved alle plejeinstitutioner og visse andre boformer for ældre.

I forbindelse med forebyggelse af en række smitsomme sygdommes spredning havde embedslægerne besluttende myndighed. Alle embedslæger havde gennemgået kursus i samfundsmedicin og var som regel speciallæger i samfundsmedicin.

Oprettelsen af embedslægevæsenet

Opbygningen af et egentligt embedslægevæsen med offentligt ansatte læger fandt sted i slutningen af 1700-tallet. Landet var inddelt, således at 12 af disse havde et overordnet embede med titel af stiftsfysikus eller landfysikus, i København stadslæge, mens distriktskirurger (fra 1840 distriktslæger) desuden havde til opgave at behandle de fattigste patienter. Omkring 1900 fandtes knap 100 distriktslæger. Fra 1915 til ca. 1980 anvendtes betegnelsen kredslæge; i hvert amt havde en af disse som amtslæge udvidede opgaver.

Læs mere i Lex