Depeche Mode
Depeche Mode i 1982

Depeche Mode er en britisk techno-popgruppe.

Den blev dannet i 1981 af Vince Clarke (f. 1961), synthesizer, Andrew (Andy) Fletcher (1961-2022), bassynthesizer, Martin Gore (f. 1961), synthesizer, og David (Dave) Gahan (f. 1962), sang.

Depeche Mode regnes blandt de førende inden for synthpop-genren.

Udskiftninger i gruppen

Efter det første album forlod Vince Clark Depeche Mode. Martin Gore overtog rollen som sangskriver og Alan Wilder (f. 1959), synthesizer, indtrådte i gruppen. Wilder forlod Depeche Mode i 1995.

Gruppen fik sit første hit i England med sangen Dreaming of Me (1981), og herefter fulgte bl.a. Just Can't Get Enough (1981) og People Are People (1985), og et gennembrud i USA.

Albummet Violator fra 1990 fik stor opmærksomhed, ikke mindst singlerne Personal Jesus og Enjoy The Silence.

Stadig aktive

I marts 2023 udgav bandet det femtende studiealbum, Memento Mori.

Depeche Mode turnerer i USA i efteråret 2025.

Depeche Modes album

År Titel
1981 Speak & Spell
1982 A Broken Frame
1983 Construction Time Again
1984 Some Great Reward
1985 The Singles 81 – 85 (opsamlingsalbum)
1986 Black Celebration
1987 Music for the Masses
1989 Depeche Mode 101 (live)
1990 Violator
1993 Songs of Faith and Devotion
1997 Ultra
1998 The Singles 86 – 98 (opsamlingsalbum)
2001 Exciter
2005 Playing the Angel
2023 Memonto Mori

Læs mere i Lex