Spring til indhold

Jens Olaf Jersild

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jens Olaf Jersild
Født26. november 1959 (64 år)
FarMorten Jersild
Uddannelse og virke
BeskæftigelseJournalist Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jens Olaf Jersild (født 26. november 1959) er en dansk journalist.

Baggrund og tidlig karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Han er søn af reklamemanden Morten Jersild.

Grønjakke-sagen

[redigér | rediger kildetekst]

I 1985 bragte TV-Avisen et indslag produceret af Jens Olaf Jersild, der skildrede de såkaldte "grønjakker", der var en gruppe unge, der bl.a. var kendt for at male hagekors på husmure. I indslaget kom de til orde med nogle stærkt racistiske udtalelser, bl.a. "en nigger, det er ikke et menneske – det er et dyr". [2] Sagen blev undervejs kendt som Grønjakkesagen. Jersild, hans chef Lasse Jensen og de tre grønjakker, der medvirkede i indslaget, blev af en seer meldt til politiet for overtrædelse af straffelovens racismeparagraf. Jersild blev i 1987 idømt dagbøder ved Københavns Byret, hvilket i 1988 blev stadfæstet ved Østre Landsret og året efter ved Højesteret. Jersild indbragte sin sag for Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, der i 1994 fastslog, at Jersilds ytringsfrihed var blevet krænket, idet han ikke havde til hensigt at udbrede racisme, men alene skildrede samfundet som journalist eller "public-watchdog".

I januar 2006 modtog Jersild Det Journalistiske FellowshipSyddansk Universitet til en værdi af en halv million kroner. Pengene blev ikke udbetalt kontant, men brugtes fra maj 2006 til februar 2007[3] til at løskøbe Jens Olaf Jersild fra DR i seks måneder. Han var gæstelærer ved journalistuddannelsen i Odense og fik desuden stillet hele Syddansk Universitet og dets kapacitet til rådighed til forskning efter eget valg. Ifølge ham selv ville han bruge muligheden til at studere kristendommens indførelse i Danmark.[4].

Jersild mod Danmark

Artiklen om Jens Olaf Jersild kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.