Hjælp:Hvorfor oprette en konto?
Du behøver ikke at logge på for at kunne læse indholdet af Wikipedia. Du behøver ikke engang at logge på for at kunne redigere sider. Næsten hvem som helst kan redigere næsten en hvilken som helst side, også uden at logge på, og flere erfarne brugere vælger at redigere anonymt. Det er hurtigt, gratis og anonymt at oprette en konto, og det anses generelt som en god idé af flere grunde.
Sammenfatning af fordelene
[redigér | rediger kildetekst]Registrerede brugere kan i modsætning til anonyme brugere
[redigér | rediger kildetekst]- Sende e-mail til andre brugere.
- Benytte personlige indstillinger for kontoen.
- Oprette en overvågningsliste, hvor ændringer i sider som interesserer én kan ses hurtigt.
Når kontoen er mindst 4 dage gammel og der har været foretaget mindst 10 redigeringer fra den, kan man desuden
[redigér | rediger kildetekst]- Lægge filer op.
- Redigere semibeskyttede sider.
- Flytte sider.
Andre fordele
[redigér | rediger kildetekst]- Anvende et brugernavn som man selv vælger, forudsat at det er acceptabelt og ikke allerede benyttes af en anden bruger.
- Mulighed for hurtigt at se alle sine bidrag ved hjælp af Speciel:Bidrag eller linket "mine bidrag" i øverste højre hjørne.
- Mulighed for at indstille skærmbilledets udseende som man ser det.
- Mulighed for at deltage i afstemninger.
- Mulighed for at redigere uden at afsløre sin IP-adresse (den vil stadigvæk gemmes i databasen og være tilgængelig for få tjekbrugere).
Forklaring af fordelene
[redigér | rediger kildetekst]Brugernavn
[redigér | rediger kildetekst]Hvis du opretter en konto kan du vælge et brugernavn, forudsat at det er tilgængeligt og unikt. Redigeringer som du foretager, mens du er logget på, vil blive gemt under dette navn (hvis ikke du er logget ind, vil redigeringerne blive gemt under din IP-adresse). Du kan også se alle de redigeringer du har foretaget ved at klikke på linket "mine bidrag" i øverste højre hjørne (dette link er ikke synligt, hvis ikke du er logget på).
Du kommer til at få din egen brugerside, hvor du kan skrive lidt om dig selv. Selv om Wikipedia ikke er beregnet til at lave en personlig hjemmeside, kan du bruge din brugerside til at vise frie billeder og skrive om dine interesser m.m.. Mange brugere bruger deres brugerside til at skrive en liste over de artikler de er mest stolt over, eller for at samle anden værdifuld information om Wikipedia.
Du får også din egen diskussionsside, hvor du kan kommunikere med andre brugere. Du får en besked hver gang nogen skriver på din diskussionsside. Hvis du vælger at angive din e-mail-adresse, kan andre brugere også kontakte dig via e-mail. Dette er anonymt, idet brugeren, som skriver til dig, ikke kan se din e-mail-adresse (hvis ikke du svarer).
Flere redigeringsfunktioner
[redigér | rediger kildetekst]Wikipedia giver adgang til en række ekstra funktioner til dem, som opretter en konto:
- Registrerede brugere kan justere en lang række indstillinger på Wikipedia, så de passer med ens personlige præferencer. Endnu flere muligheder for individualisering findes for erfarne brugere ved at oprette personlige personlige scripts. Begge disse funktioner er kun tilgængelige for registrerede brugere.
- En vigtig funktion, som aktive brugere ofte anser sig for ikke at kunne klare sig uden, kaldes overvågningslisten. Når du logger på, får du et nyt link på hver side du besøger, som kaldes "overvåg". Med den kan du holde øje med sider som interesserer dig ved at gemme dem på overvågningslisten - din personlige liste som gemmes på Wikipedias server. Når du kigger på overvågningslisten, kan du se hvilke af de sider du overvåger, som er blevet redigeret for nylig, sammen med en beskrivelse af redigeringer samt et link, så du kan se forskellen mellem den gamle og nye version af siden.
- Registrerede brugere kan også mærke deres ændringer som mindre.
Blokeret?
[redigér | rediger kildetekst]Delte IP-adresser som netværk ved skoler eller firmaer eller åbne proxyer blokeres ofte for hærværk, hvilket desværre også kan ramme uskyldige personer på samme netværk. Hvis du er blokeret fra at oprette en konto, foreslår vi at du bruger en af følgende muligheder:
- Forsøg igen, når blokeringen er udløbet. Gå til Speciel:Bidrag og følg linket til blokeringsloggen øverst på siden for at se, hvor længe blokeringen varer.
- Opret en konto fra et andet sted, hvis IP-adresse ikke er blokeret, f.eks. dit arbejde, dit hjem, lokale bibliotek eller en internetcafé, og log bagefter ind på det blokerede netværk.
- Bed en du stoler på om at oprette en konto til dig. Kontoens adgangskode kan bagefter ændres via Speciel:Indstillinger.