Den danske frimærkehistorie 1851 - 1870

1850-1851

I 1850 forsøger Danneskiold-Samsøe sig med et nyt forslag til finansministeren, hvor generalpostdirektøren nu foreslog en ensformig og billigere porto, som skulle gælde indenfor kongeriget. Man ser fra rigsdagsudvalget meget humanitært på forslaget, hvor man erkender, at den dyre porto ikke gavner alle: "..for de mindre bemidlede af hemmende Virkning for Tankernes udvikling, der saavel for det enkelte Individ kan blive til Nytte og Behagelighed, som ogsaa for Samfundets almindelige Interesser være af gavnlige Følger."

Man ville jo også gerne have, at den jævne mand kunne udøve sine skrivefærdigheder!

Samtidig var de eksisterende reformer blevet alt for uoverskuelige og sikkert ofte med en urimelig høj porto til følge. Man måtte erkende, at der skulle lides nogen afsavn i form af afskaffelse af tidligere gebyrer og skatter til statskassen og igen kunne lignende tiltag ses i det store udland. Beregninger fra udlandet viste også, at efter indførelsen af frimærker som frigørelsesmiddel, var korrenspondancen med frankerede breve steget og dermed ikke privat udbragt. 

Man er nu mere positiv overfor en ny reformering og vedtager, at loven skal træde i kraft 1. januar 1851 - hvis det da er lykkedes, at få vedtaget loven og produceret frimærker forinden. Udgangspunktet for den egentlige ikraftræden var dog 1. april.

Diskret havde man allerede fået hofgravør Martinus William Ferslew(1801-1852) til, at udarbejde et udkast med det danske Våben - at vedligeholde en konge på frimærker mente man for dyrt. Kongen selv var ellers en mand, som hellere end gerne lod sig portrættere, men det menes, at kongen ikke fandt det opmuntrende og frabedte sig denne opmærksomhed.

Der skulle iøvrigt gå lidt over 50 år fra den første udgivelse til, at en monark fik sit portræt på frimærker i kongeriget.

Forinden for Ferslews store arbejde med det første danske frimærke, havde man forhørt sig hos et engelsk gravørfirma. Der blev også udledt et tilbud af forespørgslen, men man så hellere opgaven være i danske hænder; nemlig hos Nationalbanken - fint skulle det jo være! Man tilspurgte derfor banken om et sådant samarbejde, men det faldt ikke just i god jord, da banken ikke så sig som en postal virke. Derfor måtte opgaven så udføres i privat enterprise. Dette var starten på samarbejdet med hofgravør Ferslew, som siden var ansvarlig for trykningen indtil hans tidlige død i april 1852, hvorefter hele opgaven tilfaldt H. H. Thieles trykkeri.

Ferslew leverede flere udkast (eller essays, som en filatelist nok ville foretrække) til både mærke og bundtryk. Ferslews 6 røde essays til 4 R.B.S. og blyantstegninger til både 2 og 4 R.B.S. findes idag på postmuseet. Man kunne nu begynde, at arbejde på gravuren til moderstemplet for samtlige mærkeklicheer, som resulterede i det udseende, som vi kender fra 4 R.B.S. mærket.

Smukt og gedigent - og med pure dansk tekst, hvilket bestemt ikke vakte begejstring i hertugdømmerne.

Endeligt skal Carl Wilhelm Erling Eckersbergs essay ikke glemmes, som senere skulle blive brugt til 1854-serien og frem til og med de stukne mærker fra 1863. Der kendes dog ikke meget til essayets tilblivelse og historie.

Men endelig den 11. marts 1851 vedtog Rigsdagen Lov angaaende Postforsendelser, som blev stadfæstet af Kong Frederik VII(1808-1863 1848-1863). Loven skulle træde i kraft 1. april 1851 og dette blev så udgivelsesdagen for det første frimærke i Danmark. Det var dog ikke alle, der valgte brugen af det nye frigørelsesmiddel grundet en besynderlig mistro. Mange valgte fortsat at få den samme ydelse for 2 skilling ekstra på postkontorene - fra 1870'erne blev brugen af frimærker dog obligatorisk. Staten ønskede også, at opmuntre til brugen af frimærket, og til de mere bemidlede var der også afslag i prisen ved køb af et helark 4 R.B.S., som kostede 384 rigsbankskilling eller 4 rigsdalere(1 rigsdaler = 96 rigsbankskilling).

FREMSTILLING

Papiret til frimærkerne blev leveret af papirfabrikanten Drewsen og Sønner's papirfabrik på Strandmøllen. Oprindeligt skulle Drewsen levere 4 dobbelte ark papir, men det lod sig ikke gøre grundet vanskeligheder ved fremstillingen. Man havde håbet på, at kunne fremstille 4 helark under én trykning - dette blev nu med postgeneraldirektørens godkendelse ændret, så der blev lavet 2 ark ved én trykning. Der anvendtes 2 plader med hver 100 klicheer til trykning - plade I og II. Ferslew havde allerede forberedt 4 plader, men pladerne III og IV måtte så blive reserveplader; disse blev derfor anvendt til de senere Thiele III tryk af 4 R.B.S. Ferslew måtte endvidere også ændre på formene til vandmærkerne for, at imødekomme den nye størrelse.

Vandmærket skulle fungere som Værn mod eventuel eftergjørelse af Papiret. Endvidere blev hvert ark forsynet med en omskrift på hver side af arket : "Kgl. - Post - Frimærker" samt posthorn og kroner i hjørnerne.