blærebetændelse

Enkelte kvinder får opblussen af blærebetændelse i forbindelse med samleje. God underlivshygiejne og tømning af blæren efter samleje kan reducere infektionstendensen betydeligt.

Blærebetændelse kaldes ofte for nedre urinvejsinfektion. Urinvejsinfektion omfatter både nedre urinvejsinfektion, som er blærebetændelse og urinrørsbetændelse (urethritis), og øvre urinvejsinfektion, som er nyrebækkenbetændelse (pyelonephritis).

Hos mænd vil blærebetændelse næsten altid være forårsaget af vanskeligheder med blæretømningen, fx ved prostataforstørrelse eller urinrørsforsnævringer. Mænd med blærebetændelse bør derfor henvises til specialundersøgelse hos en urolog.

Alle tilstande, der giver mangelfuld blæretømning (resturin), fx nogle neurologiske sygdomme, kan også medføre gentagne blærebetændelser. Det gælder både kvinder og mænd. Andre tilstande, der kan medføre blærebetændelse, er sten i urinvejene, diabetes og graviditet. Hos børn vil medfødte misdannelser kunne give urinvejsinfektion.

Særligt hos ældre kvinder med symptomer på blærebetændelse, som ikke bliver raske efter flere antibiotikakure, er der mulighed for, at en tilstand i urinblæren vedligeholder tilbøjeligheden til infektion. Det kunne fx være blæresten, blæretumorer eller dårlig blæretømning pga. nedsynkning af de indre kvindelige kønsorganer.

Almindelig medicin til behandling af blærebetændelse er sulfapræparater, nitrofurantoin, trimetoprim, kinoloner og mecillinam. Da de fleste bakterier ikke vil vokse i sur urin med en pH-værdi lavere end 7, kan surgøring af urin med metenamin eller tranebærkapsler anvendes til forebyggende behandling hos patienter med tilbagevendende infektion.

Hvis en kvinde har mere end 2-3 tilfælde af ukompliceret blærebetændelse om året, bør der foretages specielle undersøgelser. Er infektionstendensen stærkere end dette og kombineret med høj feber (nyrebækkenbetændelse), bør personen henvises til specialist.

Hos personer med mange tilbagevendende blærebetændelser er det nødvendigt med en grundig urologisk undersøgelse for at se, om det skyldes en urologisk lidelse. Ved mange tilbagevendende blærebetændelser er en længere antibiotikakur nødvendig, og urinen bør dyrkes for at finde den medicin, som bakterien påvirkes af. Kvinder med mange tilbagevendende blærebetændelser efter overgangsalderen kan have gavn af tilførsel af kvindeligt kønshormon (østrogen). Østrogen styrker slimhinderne i urinrør og urinblære og øger på den måde urinvejenes evne til at forsvare sig selv over for bakterier.

Symptomer på nyrebækkenbetændelse er grumset eller misfarvet urin, smerter over den ramte nyre i en af flankerne og høj feber. Ofte er det nødvendigt med hospitalsindlæggelse for intravenøs antibiotikabehandling.

Urinvejsinfektionen kan også sprede sig til prostata og give akut betændelse i prostata (prostatitis). Personer med betændelse i prostata kan blive dårlige med feber og underlivssmerter. Behandlingen er intravenøs antibiotika efterfulgt af antibiotika i tabletform og kateteranlæggelse, indtil infektionen er behandlet.

I andre tilfælde kan infektionen sprede sig til bitestiklerne og give bitestikelbetændelse (epididymitis). Bitestiklerne kan svulme op til flere gange deres normale størrelse. Personer med alvorlige tilfælde af bitestikelbetændelse kan have behov for hospitalsvurdering og indlæggelse for intravenøs antibiotikabehandling.

Både ved antibiotikabehandling af prostatitis og epididymitis kan det være en udfordring at få antibiotika ind i det inficerede organ i doser, der er høje nok til at slå bakterierne ned (penetransudfordringer). Den bedste mulighed for at løse det problem er at forlænge antibiotikabehandlingen.

Både nyrebækkenbetændelse, prostatitis og bitestikelbetændelse kan kompliceres yderligere med dannelse af bylder (abscesser). Hvis der opstår bylder, kan det være nødvendigt med operation, hvor byldematerialet (pusset) tømmes ud. Det er nødvendigt at åbne og tømme bylderne, hvis de egner sig til det, da de betragtes som et drivhus for bakterievækst.

Antibiotika vil ikke nå frem til bakterierne, da antibiotika transporteres i blodet, og der ikke er blodforsyning inde i bylden. Bylderne kan dog være så små, at kirurgisk behandling og udtømning ikke er praktisk muligt eller meningsfuldt. I de tilfælde behandles infektionen med antibiotika.