Tag en rundtur på MacBook Pro
Bemærk: Denne håndbog er til de MacBook Pro-modeller, der leveres i øjeblikket. Hvis du ikke er sikker på, hvilken model du har, eller ønsker oplysninger om og dokumentation til andre modeller, kan du se Apple-supportartiklen Identificering af din MacBook Pro-model.
Nogle funktioner er ikke tilgængelige på alle MacBook Pro-modeller.


Thunderbolt-porte (USB-C): Brug en af de tre Thunderbolt-porte (USB-C) til at overføre data med Thunderbolt-hastigheder (op til 40 Gbit/s med Thunderbolt 4 på MacBook Pro med M4 og op til 120 Gbit/s med Thunderbolt 5 på MacBook Pro med M4 Pro eller M4 Max), tilslutte en ekstern skærm eller projektor, tilslutte USB 4-enheder m.m. Portene kan også oplade enheder, f.eks. en iPhone eller et genopladeligt pegefelt eller tastatur, og oplade din MacBook Pro med et USB-C-ladekabel.
Tip: Du kan se, hvor mange skærme du kan slutte til din MacBook Pro, i Brug en ekstern skærm med din MacBook Pro.
MagSafe 3-port: Slut USB-C til MagSafe 3-kablet til den medfølgende strømforsyning for at oplade batteriet i MacBook Pro. Indikatorlampen lyser orange, når batteriet oplades, og grønt, når det er helt opladet. Oplad batteriet hurtigt – op til 50 % på 30 omkring minutter – på 14" modellen med USB-C-strømforsyningen på 96 W og på 16" modellen med USB-C-strømforsyningen på 140 W.
3,5 mm stik til hovedtelefoner: Tilslut stereohovedtelefoner eller eksterne højttalere for at lytte til din yndlingsmusik eller dine yndlingsfilm. MacBook Pro understøtter brug af hovedtelefoner med høj impedans uden en ekstra forstærker til hovedtelefoner.
SDXC-kortplads: Overfør fotos, videoer og data til og fra MacBook Pro vha. SD 4.0-kort med stor kapacitet.
HDMI-port: Slut din MacBook Pro til et fjernsyn eller en ekstern skærm. Se Brug en ekstern skærm med din MacBook Pro.

12MP Center Stage-kamera: Foretag FaceTime-videoopkald, tag billeder, eller optag video. Kamerasystemet giver video i høj kvalitet, I fokus og Visning af skrivebord. Hvis den grønne indikatorlampe ved siden af kameraet lyser, er kameraet tændt. Se FaceTime og Brug det indbyggede kamera på Mac.
Mikrofoner i professionel kvalitet: Tre mikrofoner i professionel kvalitet skaber krystalklar lyd til videokonferencer og telefonopkald og stemmeoptagelser i høj kvalitet til podcasts og memoer.
Højttalere: Det nye hi-fi-lydsystem med seks højttalere består af to par basenheder med dobbelt kraftudligning og to diskantenheder. Nyd en uforstyrret lydoplevelse i høj kvalitet med blandt andet rumlig lyd til videoer og sange i kraft af Dolby Atmos.
Touch ID (afbryderknappen): Tryk for at tænde din MacBook Pro (eller slå skærmen op, eller tryk på en tast). En ring af metal leder fingeren hen til den Touch ID-sensor, der analyserer dit fingeraftryk. Når du starter første gang eller genstarter, skal du logge ind ved at skrive din adgangskode. Du kan få flere oplysninger om brug af Touch ID i afsnittet Magic Keyboard til MacBook Pro.
Force Touch-pegefelt: Brug bevægelser til at styre MacBook Pro. Hele pegefeltets overflade fungerer som en knap, så du kan trykke et vilkårligt sted. Der er flere oplysninger om brug af bevægelser i Pegefelt på MacBook Pro.