vætte substantiv, fælleskøn
Bøjning
-n, -r, -rne
Udtale
[ˈvεdə] 
Oprindelse
norrønt vættr, véttr, gotisk waihts 'ting' af en rod med betydningen 'ting'
Betydninger
lavere guddom eller overnaturligt lille væsen som ifølge nordisk mytologi og folketro boede under jorden, i naturen eller nær menneskers bolig, og som det gjaldt om at stå på god fod med fx nisse, dværg, nøkke, lygtemand eller alf
Ord i nærheden
dværg dværgkonge lygtemand lysalf alf alfedronning...vis mere
Denne artikel blev første gang udgivet i den trykte version af ordbogen 2003-5.
