"Skånsom" metode gør flere gravide
Hvert ottende barn i Danmark kommer til verden som et resultat af fertilitetsbehandling.
Flere og flere børn bliver lavet på fertilitetsklinikken frem for i dobbeltsengen.
Det er der umiddelbart ikke noget nyt i. Men selvom det kan lyde som en trist udvikling, er der også godt nyt at hente.
For chancen for at blive gravid på en af landets offentlige fertilitetsklinikker er støt stigende.
Blandt andet viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at langt flere kvinder i dag bliver gravide med befrugtede æg, der har været nedfrosset. Det er på trods af, at patienterne bliver ældre.
Således resulterede 37 procent af behandlinger med frosne æg i en graviditet i 2024. I 2015 lå tallet på 22 procent, fremgår det af tallene fra styrelsen.
- Tidligere var resultaterne i forhold til at opnå graviditet markant dårligere, fordi æggene ofte ikke klarede optøningen. I dag vil jeg sige, at 99,5 procent af æggene overlever, siger Kirstine Kirkegaard, der er læge og forskningsansvarlig på Fertilitetsklinikken i Horsens, til TV 2.
Udviklingen, der ikke blot har ført til flere vellykkede graviditeter, men også en mere skånsom behandling, er der ifølge lægen to forklaringer på.
Teknologiske fremskridt
Først og fremmest skyldes den stigende succesrate, at laboratorierne er blevet markant bedre til at fryse æg ned, fortæller Kirstine Kirkegaard.
Særligt én metode har taget fart: vitrification.
Her bliver æggene på få sekunder frosset ned for efterfølgende at blive opbevaret sikkert i en tank med flydende kvælstof, indtil de er klar til at blive brugt. Hvad enten de skal vente i tre måneder eller tre år.
Derudover lader bioanalytikerne æggene udvikle sig over flere dage. Fem dage for at være helt præcis, hvor de bliver hjulpet på vej i en petriskål i laboratoriet, fortæller Mette Tanvig, der er ledende overlæge på Fertilitetsklinikken på Odense Universitetshospital.
- For 10-15 år siden dyrkede man kun æggene frem til dag to eller tre, men de er altså noget mere robuste på dag fem, forklarer hun.
Ifølge Sundhedsdatastyrelsen er succesraten ved behandling med tidligere frosne æg oppe på 44 procent hos 25-29-årige kvinder, mens den for kvinder over 40 år er på 28 procent.
- Så alder spiller en væsentlig rolle, men faktisk har kvinder over 40 år i dag højere succesrate for denne type behandling, end yngre kvinder havde for ti år siden, siger Mette Keis Jepsen, som er afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen, i en pressemeddelelse.
Endnu vigtigere er det dog, at IVF-behandlingen, hvor æg udtages fra æggestokkene og befrugtes uden for livmoderen, i højere grad resulterer i flere gode befrugtede æg, så kvinden ikke skal gennem gentagne ægudtagninger, mener Mette Tanvig fra Odense Universitetshospital.
For mens nogle kvinder slet ikke mærker til hormonerne, de skal stikke sig med i forbindelse med behandlingen, bliver andre alvorligt syge af dem.
Slut med mavesmerter og kvalme
Netop bivirkninger bringer os til den anden forklaring på, hvorfor nedfrosne æg hitter lige nu.
Det er en kæmpe fordel, at vi bedre kan passe på kvinderne
Mette Tanvig, ledende overlæge
Der er nemlig ifølge Kirstine Kirkegaard kommet en lang større lyst blandt fagfolk til at bruge fryseæg, da risikoen for såkaldt overstimulation har vist sig at være væsentlig mindre.
Overstimulation henviser til, at kvindens æggestokke bliver overstimulerede som følge af hormonindsprøjtningerne.
Overstimulerede æggestokker kan i særligt slemme tilfælde føre til øget væskedannelse i æggeblærerne og udsivning af væske i bughulen, som kan resultere i slemme mavesmerter, voldsom kvalme, vejrtrækningsbesvær, vægtforøgelse og blodpropper.
- Det er en kæmpe fordel, at vi bedre kan passe på kvinderne samtidig med, at vi gør chancen for et barn højere per IVF-behandling, siger Mette Tanvig.
Ifølge Rigshospitalet er der ved knap 50 procent af alle IVF-behandlinger et overskud af æg, som kan nedfryses, og enten bruges til senere behandling eller at hjælpe flere søskende til verden.
Gælder ikke denne metode
Hos foreningen Fertilitet og Tab, der repræsenterer ufrivilligt barnløse danskere, hilser man fremskridtene velkomne. Om end næstformand Jane Tirsvad sidder tilbage med en ambivalent følelse.
- Selvfølgelig tager vi imod al forskning med kyshånd, men vi vil også bare gerne have bragt antallet af fertilitetsbehandlinger ned igen, siger hun til TV 2.
Ifølge indenrigs- og sundhedsministeriet kommer omkring hvert ottende barn i Danmark i dag til verden som et resultat af fertilitetsbehandling.
I flere år har man forsøgt at udrede årsagerne til, hvad der er blevet udråbt som en global fertilitetskrise.
Forklaringerne spænder bredt. Både fra faldende sædkvalitet til at kvinderne bliver ældre.
Frygten for at ende som ufrivilligt barnløs senere i livet, har fået flere kvinder til at fryse deres æg ned.
Men selvom man i dag er blevet langt bedre til at tø befrugtede æg op, er det ikke tilfældet med ubefrugtede fryseæg, fortæller Mette Tanvig.
- Det er på ingen måde en garanti for at få et barn senere, for der er mange af de ubefrugtede æg, der ikke klarer optøningen. Så jeg vil stadig anbefale folk at gå i gang med at få børn tidligere, understreger hun.