USA har allerede trukket stikket, siger analytiker
Ukraine er dybt afhængig af det amerikanske efterretningsarbejde, og det kan få store konsekvenser, hvis USA går ud af den aftale.
Et fredsmøde vedrørende krigen i Ukraine, der skulle havde været afholdt i London onsdag, blev kastet op i luften af den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, i den ellevte time.
Det skete, efter Ukraine afviste et forslag fra Trump-regeringen, der blandt andet ville have Ukraine til at anerkende den besatte Krim-halvø som russisk territorium.
Trump troede formentlig, at han kunne presse Ukraine til stort set hvad som helst
Lotte Mejlhede, USA-korrespondent, TV 2
Kort efter gentog J.D. Vance præsidentens tidligere trussel om, at USA vil "trække sig fra processen", hvis ikke en aftale snart lander på forhandlingsbordet.
Men det rejser spørgsmålet om, hvad det betyder.
Vil USA 'blot' stoppe med at agere mægler mellem Rusland og Ukraine – eller vil Donald Trump bruge situationen til at komme helt ud af den krig, han sagde, han ville afslutte på under 24 timer?
Uvished omkring efterretninger
Spørger man TV 2s USA-korrespondent, Lotte Mejlhede, er der meget, der tyder på, at USA forsøger at finde en vej ud af forhandlingerne – og det kan være svært at forudse, hvad konsekvenserne bliver.
- Trump troede formentlig, at han kunne presse Ukraine til stort set hvad som helst – men det er ikke tilfældet. Derfor hører man nu både præsidenten, vicepræsidenten og udenrigsministeren tale om, at USA vil trække sig fra forhandlingerne, hvis ikke visse betingelser bliver opfyldt, fortæller Lotte Mejlhede.
Hvordan Ukraine vil stå, hvis USA trækker sig fra forhandlingsbordet, afhænger af, om USA samtidig vil stoppe de i forvejen reducerede militære bidrag til landet.
Samtidig er det uvist, hvad USA beslutter sig for at gøre i forhold til at dele sit efterretningsarbejde, der er ekstremt vigtigt for Ukraine, hvis landet skal kunne modstå den russiske offensiv.
Det er særlig på dét punkt, at både Ukraine og Europa udtrykker bekymring, forklarer Lotte Mejlhede.
- Hvis man gør alvor af at trække efterretnings-stikket, så bliver det alvorligt. De amerikanske efterretninger har været fuldstændig afgørende for Ukraine. Det var netop de samme efterretninger, der opdagede, at Rusland faktisk ville invadere Ukraine i 2022, fortæller hun.
"USA har allerede trukket stikket"
Ifølge Lotte Mejlhede kunne ét udfald være, at selv hvis USA trækker sig i endnu højere grad i forhold til den militære støtte, kan de stadig fortsætte med at bidrage med deres vigtige efterretningsarbejde.
Jacob Kaarsbo, der er udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, er enig i, at det kan være en mulighed, men han er dog ikke overvejende optimistisk.
- Jeg tror, at europæerne læser de politiske vinde og tvivler på, at det (efterretningssamarbejdet, red.) vil vare ved. Vi kan se, at Trump slår ind på en mere pro-russisk kurs og udskifter mange personer i de store i efterretningstjenester, fortæller Jacob Kaarsbo – blandt andet med henvisning til Timothy Haugh, der var chef for NSA, og som blev fyret i begyndelsen af april.
Når det kommer til, hvorvidt USA vil "trække" den militære støtte er han ikke i tvivl:
- USA kan ikke trække den militære støtte til Ukraine – for det har de allerede gjort, og jeg ser simpelthen ikke for mig, med det politiske klima, vi har i USA lige nu, at en ny militærbevilling nogensinde vil gå igennem Kongressen, fortæller han til TV 2.
Et brud mellem Europa og USA
Den seneste aftale om militærbistand blev godkendt af Kongressen i april sidste år.
Jacob Kaarsbo mener samtidig, at det ikke er usandsynligt, at USA kan finde på at stoppe efterretningssamarbejdet til Ukraine og Europa, så længe Donald Trump sidder i Det Hvide Hus.
Han mener nemlig, at Donald Trump ser en økonomisk og politisk gevinst ved at trække sig helt ud af krigen i Ukraine.
- Vi kigger ind i et brud mellem Ukraine, Europa og USA, og mit bedste bud er, at USA's næste træk er at nedlægge sanktionerne mod Rusland, så Trump kan gøre brug af det forretningseventyr, som Putin har viftet foran næsen på ham, fortæller Jacob Kaarsbo.
Han mener dog også, at det er sandsynligt, at Europa og Ukraine allerede forbereder sig på, at man ikke nødvendigvis kan regne med amerikanernes efterretningsarbejde i fremtiden.
- Jeg tror, at der i kulissen foregår en masse arbejde for at sikre adgang til det amerikanske efterretningssystem. Jeg kan ikke sige, hvor stort kapacitetstabet bliver, hvis man ikke længere kan regne med amerikanerne, men det er ikke sådan, at Ukraine går fra 100 til 0, hvis amerikanerne trækker stikket, afslutter han.