Verdenssøjlen er en udbredt forestilling i religioner om verdens midte, der opretholder kosmos, verdensordenen.

Faktaboks

Også kendt som

verdensakse; på latin axis mundi

Verdenssøjlen i nordisk mytologi

Forestillingen findes også i nordisk mytologi, især knyttet sammen med verdenstræet Yggdrasil. Guden Heimdal synes at have været forbundet med den kosmiske søjle. Kværnen Grotte, som de to jættekvinder Fenja og Menja arbejder ved, kan ses som kosmisk midtpunkt. Kaoskræfter er hele tiden på jagt efter at spolere opretholdelsen af kosmos, som det fx ses i de undergravende elementer ved Yggdrasil.

Højsædestøtterne i vikingetidens nordiske haller og helligdomme kan have være opfattet som en slags mikrokosmisk verdenssøjle.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig