uddannelse i Rumænien

I Rumænien er der siden 2020 undervisningspligt i 14 år. Den obligatoriske undervisning begynder allerede i børnehaven, hvor skoleforløbet starter med en forskole for børn i alderen 3 til 6 år (valgfrit for 3- til 4-årige). Private børnehaver med brugerbetaling spiller en betydelig rolle.

Primærskole er for børn i alderen fra 6 til 11 år. Næsten alle primærskoler er offentlige og kun ca. 2 % private. I en klasse kan der være op til 30 elever, som regelmæssigt testes med prøver. I de første fire år gives der karakterer på en skala fra 1 til 4, men i de sidste år i primærskolen gives karakterer efter en 10-punkts skala. Pensum lægger hovedvægten på matematik samt rumænsk sprog og litteratur. Naturvidenskab, kunst og sport indgår også i pensum. Et ugeskema rummer op til 30 undervisningstimer.

Gymnasiets mellemskole er for børn og unge i alderen 11 til 15 år, hvor pensummet lægger vægt matematik, rumænsk sprog og litteratur efterfulgt af historie, geografi og biologi m.m. Desuden er der valgmuligheder på enkelte felter, som styres af lærerne. I gymnasiet undervises eleverne i op til 32 timer hver uge.

Gymnasiet er for unge 15 til 19 år og afsluttes med studentereksamen (bacalaureat). Pensummet deles i flere blokke: en teoretisk blok, en teknisk del, en økologisk del, en erhvervstræning samt et program for service og økonomi.

For studerende inden for STEM-fagene (Naturvidenskab, teknologi, ingeniørfagene og matematik) indeholder den teoretiske blok 8 timers intensiv matematikundervisning pr. uge, og i den naturvidenskabelige del (biologi, kemi og fysisk) ligger det ugentlige timetal mellem tre og fire. Hertil kommer timer i økologi, erhvervstræning og service/økonomi.

I den humanistiske blok undervises der i filologi, geografi og historie samt i sociologi og socialvidenskab. De humanistiske studerende har to timers matematik i 9. og 10. klasse, hvor de, der studerer sociologi og socialvidenskab, har to timers matematik i de sidste fire år.

Efter fire år afsluttes gymnasiet med studentereksamen (bacalaureat, forkortet bac) som omfatter tre mundtlige og fem skriftlige eksaminer i juni og september. Prøverne er ens for hele landet, centralt styrede og underlagt eksterne censorer. Karakterer gives ud fra en skala fra 1 til 10 med to decimalers præcision. Censorerne følger nationalt fastlagte retningslinjer i karaktergivningen. For at bestå kræves et gennemsnit på 6.

Fra statens oprindelse i 1859 og frem til 2. Verdenskrig opbyggede Rumænien uddannelsessystemet efter franske forbilleder. I den første del af kommunisttiden importerede man den sovjetiske undervisningsmodel, som i midten af 1960'erne skiftede til en mere national rumænsk model. Det kommunistiske regime iværksatte læringsprogrammer, der udryddede analfabetismen. Eleverne skulle opfylde behovene i det såkaldt nye samfund, hvor vægten ikke blot blev lagt på tekniske færdigheder, men også på sport og fysisk arbejde, fx som medhjælpere i høstarbejdet.

Efter omvæltningen i 1989 skete der voldsomme ændringer i Rumæniens uddannelsessystem. Kommunisttidens centralt fastlagte og skematiske uddannelsesprogram blev i 1990'erne erstattet af et mere uensartet og svækket system. Usikkerhed om, hvordan undervisning tilrettelægges i et mere frit samfund og diskussion om lærebøgernes indhold påvirkede undervisningens kvalitet negativt.

Efter årtusindskiftet opstod et mere sammenhængende og planlagt system, der nu præges af europæiske standarder. Al skoleundervisning er gratis, styret og tilrettelagt af staten med undervisningsministeren i spidsen. Der findes i 2024 ca. 7000 almenskoler i Rumænien, hvilket skal sammenlignes med ca. 30.000 i 1996. Mange mindre skoler på landet er nedlagt.

Kvalitetsniveauet i undervisningen faldt i perioden efter 2010, hvor andelen af ikke læsende afgangselever steg. Folkeskolen prægedes desuden af skulkeri, hvor elever udeblev fra skolen. For at udbedre situationen iværksatte præsidenten i 2017 et nationalt kvalitetsprojekt (România Educată 2030), hvor folkeskolen opprioriteredes ved at forbedre læreruddannelsen, ved gøre undervisningen inkluderende, ved at give skolelederen en større pædagogisk rolle og mindske dennes administrative opgaver. Rumæniens udgifter til uddannelse udgør 3,7 % af BNP (2020), hvor EU-gennemsnittet er 4,8 %. Andelen af BNP til uddannelse i Rumænien forventes med România Educată 2030 at stige til EU-niveauet.

På to områder ligger Rumænien højt, nemlig med hensyn til matematik og informatik. Landet ligger højt placeret både i Den Internationale Matematiske Olympiade og i Informatikolympiaden.