svangerskabsforgiftning

Definitionen af svangerskabsforgiftning er blodtryk over 140/90 mmHg og protein i urinen eller andre tegn på påvirkning af organer, fx nyrer, lever, hjerne, blod, eller dårlig vækst af fosteret.

Mellem to og tre procent af alle danske gravide får svangerskabsforgiftning.

Svangerskabsforgiftning er hyppigere ved tvillingegraviditeter og hos personer med diabetes. Kvinder, der har højt blodtryk før graviditeten, har også øget risiko for at udvikle tilstanden.

Årsagen til svangerskabsforgiftning er ukendt. Der er en vis arvelig komponent. Kvinder, der har en mor eller søster, som har haft svangerskabsforgiftning, har tre til fem gange øget risiko for at få det selv. Kvinder, der har haft svangerskabsforgiftning i første graviditet, har syvdoblet risiko for at få det i næste graviditet. Tilstanden er sjælden hos flergangsfødende, givet at der ikke var svangerskabsforgiftning i første graviditet, og at det er samme far.

Grundlaget for sygdommen bliver antagelig lagt helt i begyndelsen af graviditeten, i måden fostercellerne graver sig ned i livmoderslimhinden på. I en normal graviditet graver fostercellerne i moderkagen (placenta) sig ind i moderens blodårer i livmoderen på en sådan måde, at muskelcellerne i disse blodårer bliver ødelagt. Dermed øges gennemblødningen i livmoderen og blodtilførslen til placenta.

I graviditeter, hvor der udvikles svangerskabsforgiftning, sker denne ødelæggelse af muskelceller i moderens blodårer ikke. Blodårerne kan dermed stadig trække sig sammen, og blodstrømmen til placenta bliver mindre.

En fejl i endotelet – det cellelag, der beklæder indersiden af årevæggene – i mange organer, kan forklare de forandringer, der sker i svangerskabsforgiftning (præeklampsi). Styringen over blodtrykket svigter. Årevæggen i nyrerne skades, og der kommer derfor protein i urinen (proteinuri). Skader i årevæggene fører også til forstyrrelse af væskebalancen mellem blod og væv, der sker en øget ophobning af væske i vævene, og moderen får ødemer. I alvorlige tilfælde bliver koagulationssystemet forstyrret.

Svangerskabsforgiftning giver ingen symptomer, før tilstanden eventuelt bliver meget alvorlig. Forhøjet blodtryk og protein i urinen skal derfor opdages ved svangerskabskontrol.

Behandlingen har tidligere været sengeleje og absolut ro. Det er tvivlsomt, hvilken effekt dette egentlig har. Behandlingen er ultimativt at afslutte graviditeten, dog kan alvorlig svangerskabsforgiftning, hvor der fx er kramper, også optræde et par uger efter fødslen. I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at forløse kvinden før beregnet terminsdato.

Komplikationer ved svangerskabsforgiftning kan være krampeanfald (eklamptiske anfald), karskader i øjenbunden, nyrerne og hjernen, pludselig løsning af moderkagen, og svigtende ilttilførsel med skade for fosteret. Eklamptiske anfald er, især når de kommer tæt på hinanden, en akut livstruende komplikation for både mor og foster. Moderen kan påføres varige skader, og barnet, der fødes, kan være skadet.

Efter fødslen vil blodtrykket som regel normaliseres i løbet af relativt kort tid, og proteinet i urinen vil forsvinde, hvis der ikke ligger en intern medicinsk sygdom, fx essentiel hypertension eller nyresygdom, bag svangerskabskomplikationen.

Kvinder, der har haft svangerskabsforgiftning, har øget risiko for hjerte- og karsygdomme senere i livet.

Det diskuteres, om det er muligt at lave en bedre screening for sandsynlig udvikling af svangerskabsforgiftning end blot at se på risikofaktorer. Der er lavet flere modeller.

Modellerne går ud på – udover at bruge risikofaktorer hos den gravide og blodtryksmåling – at bruge ultralyd til at måle blodstrømmen i blodårerne, der fører blod til livmoderen, og dermed til moderkagen (arteria uterina) i uge 11 til 14 i graviditeten. På samme tid måles proteiner fra placenta i den gravides blod og forholdet mellem disse to. Proteinerne fra placenta kaldes også PlGF = placental growth factor, sFlt1 = soluble fms-like tyrosine kinase 1.

Der foregår en intensiv forskning for at identificere en metode til at screene gravide for deres risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning. Foreløbig er screeningen for sygdommen et forsøg på tidlig opsporing i form af måling af blodtryk og urinundersøgelse ved de anbefalede undersøgelser i graviditeten.

• graviditet
• højt blodtryk
• højt blodtryk under graviditeten

• Svangerskabsforgiftning, Patienthåndbogen