Sundhedsøkonomiske analyser er systematiske vurderinger af en konkret indsats (ofte betegnet en intervention) i sundhedsvæsenet, hvor der sker en afvejning af dens effekter (for patienter og for sundhedsvæsenets funktion) overfor de ressourcer, som medgår.
De analyserede interventioner kan være nye måder at organisere patientbehandlingen på, forebyggelse, teknologiske fremskridt, eller – og i praksis især – nye lægemidler.
Da formålet med analysen er af afklare, om en given intervention er ønskværdig eller ej, er det af betydning af fastlægge synsvinklen for analysen. Hvis analysen gennemføres ud fra et samlet samfundssynspunkt, vil såvel virkninger som ressourceforbrug være et andet end hvis synspunktet er sundhedssektorens, hvor behandlingens effekt i andre sektorer af samfundet er irrelevante, mens der på omkostningssiden er et hensyn til et budget, som skal overholdes.
Uanset sigtet vil der i analysen blive foretaget en opgørelse af indsatsens virkninger, der naturligt falder i to adskilte grupper:
En given intervention vil give anledning til ændringer i sundhedsudgifterne i bredeste forstand. Disse ændringer vil normalt blive opdelt i to typer, nemlig direkte omkostninger, som vedrører behandlingen af patienten, og indirekte omkostninger, der har at gøre med patientens funktion i samfundet. Hvis analysen gennemføres ud fra sundhedsvæsenets snarere end samfundets synsvinkel, vil de indirekte omkostninger normal ikke blive taget med, men også visse af de direkte omkostninger, fx patienternes egenbetaling til medicin, vil være udeladt.
Blandt de direkte omkostninger finder man udgifterne til medicin og behandlere knyttet til interventionen, eventuelt hospitalsindlæggelse. For indlæggelse på hospital vil det ofte være svært at bestemme det nøjagtige ressourceforbrug, og derfor benyttes DRG-takster som tilnærmelse, hvor det er muligt.
Den vigtigste indirekte omkostningspost er produktionsgevinsten, som måler den tilvækst i produktion, der opnås ved at patienterne frigøres fra sygdom og genoptager erhvervsaktivitet. Som mål for værdien af tilvæksten pr. tidsenhed bruges her lønnen, som teoretisk netop svarer til grænseproduktet af en beskæftiget. Produktionsgevinsten vil ofte have en betydelig størrelse sammenlignet med de øvrige omkostningsposter, og dette sammenholdt med vanskelighederne ved dens opgørelse fører til at den må vurderes med et vist forbehold.
Da effekterne af en intervention netop er de virkninger, som ikke kan opgøres i penge, må de nødvendigvis opgøres på anden måde, og traditionelt har netop måden at måle effekter på ført til en sondring mellem forskellige typer af analyser.
Hvis der findes en oplagt naturlig måleenhed for effekten, fx blodtrykket som måleenheden for medicin mod forhøjet blodtryk, kan man bruge denne til at måle effekten og derefter sammenligne den givne behandling med andre tilsvarende. Man betegnede tidligere sådanne analyser som omkostningseffekt-analyser (eng.: cost-effectiveness), men dels er denne type analyser gledet i baggrunden på grund af deres begrænsede anvendelse, dels er udtrykket cost-effectiveness analyse efterhånden blevet til en generel betegnelse for sundhedsøkonomiske analyser.
Hvis interventionen har mange forskellige effekter, så man ikke umiddelbart kan se virkningen i forhold til udgifterne, kan man i mange tilfælde benytte sig af et indekstal som kan sammenveje de enkelte effekter. Det mest anvendte af disse indekstal er QALY, der tildeler enhver sundhedstilstand et tal mellem 0 og 1, og indsatsens samlede effekt kan så opgøres ved at gange værdien med antal år i den beskrevne tilstand. Analyser baseret på indeks- eller nyttemål betegnes undertiden som cost-utility analyser.
En sidste mulighed er at finde et pengemål for helbredseffekterne af interventionen, selvom det ikke kan aflæses umiddelbart som for de direkte omkostninger. Det kan ske ved at foretage en måling af betalingsvilligheden for helbredseffekterne i et passende udsnit af individer, noget som dog skal tages med forbehold, så at det sjældent bruges. Analyser i denne kategori vil ofte blive betegnet som cost-benefit analyser.
En opsummering af de fundne omkostninger og effekter sker ved at man udregner omkostningseffektivitetsbrøken (engelsk: incremental cost-effectiveness ratio, forkortet ICER), der viser effekten af indsatsen i sat i forhold til dens omkostninger. Den konkrete indsats kan derefter sammenlignes med andre interventioner i sundhedsvæsenet, idet man intuitivt vil foretrække dem, der giver mest effekt pr. udgiftskrone. Denne sammenligning kan dog ikke stå alene, da omkostningseffektiviteten ikke inddrager interventionens omfang, som kan være så stor at der kræves særlige overvejelser. Hertil kommer, at analysen ikke opfanger alle relevante aspekter af interventionen som fx hensynet til lighed i sundhed.
Udover til indbyrdes sammenligninger kan interventionens ICER bruges som et skøn over, hvor meget den konkrete beslutningstager (samfundet, sundhedsvæsenet eller andre) ønsker at ofre på at tilføre en typisk patient et leveår i fuld sundhedstilstand (en QALY). Det giver anledning til en rangordning af interventioner, således at interventioner med lille ICER anses for at være fordelagtige for beslutningstageren, mens et stort ICER antyder, at interventionen er for dyr i forhold til hvad man får ud af den. Der opstår derved en tærskelværdi for ICER, som adskiller de ønskværdige interventioner fra de uønskede. Denne tærskelværdi vil dog typisk ikke kunne angives præcist, blandt andet fordi mange relevante omstændigheder ved valget af interventioner ikke opsamles af den sundhedsøkonomiske analyse.
En særlig variant af de sundhedsøkonomiske analyser er opgørelser af de samfundsmæssige omkostninger ved en bestemt sygdom, kendt i den engelsksprogede litteratur som cost-of-illness analyser. Her er den undersøgelsens emne mere omfattende, som fx psykisk sygdom eller overforbrug af alkohol. Derfor vil man normalt udelade effektsiden og nøjes med en opgørelse af omkostningssiden, hvor man benytter samme principper som ved cost-effectiveness analyser. Slutresultatet bliver et ofte ret stort beløb i kroner, som giver en indikation af den belastning, som den pågældende sygdom udgør for samfundsøkonomien. Det kan dog diskuteres, hvor nyttig en sådan opgørelse er i sig selv, men resultaterne kan bruges ved vurdering af interventioner, der sigter mod at mindske sygdommens udbredelse.
Israel og Iran har siden den 13. juni været i krig efter et israelsk angreb på Irans atomfaciliteter. Siden har Iran svaret igen med talrige missilangreb.
Snart springer studenterne ud, og den klassiske hue bliver endnu engang en del af gadebilledet.
Aung San Suu Kyi er en burmesisk politiker, som blev tildelt Nobels Fredspris i 1991. Hun var samlingspunkt for modstanden mod Myanmars militærregime. 19. juni fylder hun 80.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.