stormflod

Stormflod er en betegnelse for ekstraordinært stort højvande i forbindelse med stærk blæst. Stormfloder er mange steder et alvorligt problem, der truer menneskeliv, ejendom og landskaber.

I Danmark er Vadehavskysten det mest udsatte område, men også andre lavtliggende områder, fx inddæmmede arealer, er truet af oversvømmelse under stormflod. Stormflod er en kombination af højvande og vindstuvning. Af de to faktorer er vindens effekt langt den største i de danske farvande.

Tidevandet topper ca. to gange daglig med et højvande på ca. 1 meter i Vadehavet og herfra jævnt aftagende ind igennem de indre danske farvande til næsten nul i Østersøen. Vindens effekt kan erfaringsmæssigt bidrage med yderligere 3-3,5 meter under ekstreme forhold. Mere moderate stormfloder, hvor vindens bidrag udgør 2-2,5 meter, forekommer nogle få gange hvert år i Vadehavet.

Stormfloder i Nordsøen rammer især de lavvandede områder i Vadehavet, Tyske Bugt og langs den hollandske kyst. Dette skyldes, at de kraftigste storme kommer fra nordvest, en retning der også har det længste frie stræk, hvorfor de medfører de største mængder vand. I de indre danske farvande skyldes stormflod ikke blot den lokale vind, men også vindforholdene over Nordsøen eller Østersøen fjernt fra det truede sted.

En langvarig vestenstorm over Nordsøen vil presse vand ind i Kattegat og videre ind gennem Bælterne. Tilsvarende vil en nordøstenstorm over den centrale Østersø presse vand ud gennem Bælterne.

De danske øer (især Fyn og Sjælland) virker som en barriere for gennemstrømningen, og derfor kan vandmasserne ophobes i Bælthavsområdet, til tider uden at man har stormvejr i dette område.

Den hidtil værste stormflod i de indre danske farvande fandt sted 12.-14. november 1872. Ved den lejlighed blev store områder på det sydlige Lolland og Falster oversvømmet under en østenstorm, der varede flere dage. Vandstanden nåede op på 2,6 meter over normalen ved Gedser, 3 meter ved Lollands sydkyst og hele 3,3 meter ved Sønderjyllands østkyst.

Den værste stormflod i Nordsøen i nyere tid fandt sted 1.februar 1953 og forårsagede et digebrud i Holland med ca. 2.000 dødsofre til følge. Ved orkanen 3. december 1999 måltes vandstanden ved Ribe til 5,12 meter, men måleren brød sammen, så vandstanden kan have været højere. Samtidig indtraf den maksimale højde ved ebbe. Var det sket ved højvande, ville rekorden fra 1634 på 6,12 meter måske være nået.