Statsbønder, (russ. gosudarstvennyje krestjane), den russiske fribondestand fra 1720'erne til 1860'erne. I modsætning til de livegne var statsbønderne juridisk frie. De kunne indbringe deres sag for de offentlige domstole, og de mere velstående gårdmænd spillede en vigtig rolle i handelslivet. Statsbønderne var i teorien bosat på statens jord, og ud over personskatten betalte de landgilde (obrok) til staten. Det var en temmelig uensartet social kategori. For en stor del bestod den af de hidtidige sorte bønder. En anden stor gruppe var de ikke-russiske jasak-bønder mellem Volga og Ural (basjkirer, tatarer og tjuvasjer), der tidligere havde været jægere eller nomader og betalt en tribut i form af skind (jasak). En tredje gruppe var de såkaldte odnodvortsy 'mænd med kun én gård', som i 1600-t. var skattefrie smågodsejere, der indgik i grænseværnet mod Krim-tatarerne. Ved folketællingen i 1744 udgjorde statsbønderne 21% af den samlede befolkning. I 1782 var deres befolkningsandel vokset til 38% (mod de livegnes 48%), hvilket især skyldtes klostergodsernes sekularisering i 1764. I 1857, fire år før livegenskabets ophævelse, blev statsbønderne registreret som den største befolkningskategori i Rusland.
Forstå aktuelle begivenheder
Grønland
Grønland er et selvstyrende land i et rigsfællesskab med Danmark og Færøerne. Det er verdens største ø med et areal på 2.486.000 km2, en afstand fra nord til syd på ca. 2.670 km og en samlet kystlinje på over 44.000 km.
Forsvarsaftale for Grønland af 1951
Forsvarsaftale for Grønland af 1951 blev indgået mellem Danmark og USA den 27. april 1951. Den indebærer, at USA i regi af NATO skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland, og at USA har ret til fri adgang overalt i Grønland.
Thule Air Base
Thule Air Base et forsvarsanlæg på Grønland, anlagt af USA under den kolde krig. Basen stod klar i 1952. Siden 2023 har anlægget været kendt under navnet Pituffik Space Base.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.