Sprogscreening er en forebyggende procedure til tidlig opsporing af skjulte sprogvanskeligheder hos børn, unge eller voksne. Formålet med sprogscreening er at iværksætte en tidlig sprogindsats, så sprogvanskeligheder kan forebygges, afhjælpes eller mindskes. Tidlig opsporing og sprogindsats kan have afgørende betydning for barnets sprogudvikling – og dermed også senere trivsel, indlæring, skolegang og uddannelse.
Faktaboks
- Etymologi
-
Screening er lånt fra engelsk screening, som er afledt af verbet to screen ’sigte, sortere, udvælge’. Ordets grundbetydning er at lade noget passere igennem en si eller et filter, hvilket i overført betydning refererer til processen med at identificere og udvælge individer med bestemte træk eller behov.
Før et sprogscreeningsprogram iværksættes, bør følgende sikres:
- at sprogvanskelighederne kan diagnosticeres;
- at sprogvanskelighederne kan forebygges, afhjælpes eller mindskes gennem en målrettet indsats;
- at kvalificerede testere er til rådighed til at udføre screeningen;
- at nødvendige fagpersoner og ressourcer er til rådighed til at følge op på screeningsresultaterne med en tidlig indsats (fx forebyggende pædagogisk indsats, logopædisk udredning og/eller logopædisk indsats);
- at omkostninger og gener ved screeningen står i rimeligt forhold til de problemer, programmet skal løse.
En velegnet sprogscreeningstest skal:
- være pålidelig (reliabel);
- være gyldig;
- have høj sensitivitet (evne til korrekt at identificere personer med sprogvanskeligheder);
- have høj specificitet (evne til korrekt at identificere personer uden sprogvanskeligheder; anbefales typisk at være over 0,80);
- have høj prædiktiv værdi (sandsynligheden for, at testresultatet korrekt afspejler virkeligheden; både positiv prædiktiv værdi og negativ prædiktiv værdi kan indgå).
Resultaterne fra en sprogscreening inddeles typisk i fire kategorier:
- Sandt positive: Personer, der testes positive, og som ved nærmere udredning viser sig at have sprogvanskeligheder og dermed har gavn af en sprogindsats.
- Falsk positive: Personer, der testes positive, men som ved nærmere udredning viser sig ikke at have sprogvanskeligheder og dermed ikke har gavn af en sprogindsats.
- Falsk negative: Personer, der testes negative, selvom de faktisk har sprogvanskeligheder og dermed går glip af nødvendig indsats, hvilket kan forsinke diagnosticering og intervention.
- Sandt negative: Personer, der testes negative, og som ikke har sprogvanskeligheder og derfor heller ikke har gavn af en sprogindsats.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.