Skrå var i de nordiske lande i middelalderen en betegnelse for en tekst, især en lov eller en vedtægt. I Danmark anvendtes ordet skrå navnlig om gilde- og lavsvedtægter og kun sjældent om almindelige love. Enkelte købstadsretter blev kaldt skrå, fx Flensborgs Byret fra 1284 og Vedtægt for de Skånske Byer, hvis ældste dele går tilbage til 1200-tallets første halvdel.