Simul justus et peccator, (lat. 'på én gang retfærdig og synder'), formel hos Luther, i tilslutning til Romerbrevet 4,7, og i luthersk teologi, som i talen om retfærdiggørelsen fastholder syndens radikalitet. Den kristne er retfærdig i kraft af Guds i troen modtagne forjættelse om retfærdigheden i Kristus; på samme tid er den kristne en synder, som i efterfølgelse af Kristus dagligt skal dø fra den synd, hvis magt ikke er tilintetgjort, men tilgivet og som sådan behersket. Selve formlen lader sig forene med katolsk teologi. Se også sola fide.