shamanisme

En shaman er specialist i at kommunikere mellem denne verden og den overnaturlige verden. Han eller hun udøver sit erhverv i krisesituationer som ved uår, ufred, sygdom, misfangst, trusler fra ånder og spøgelser, angreb fra hekse og onde troldmænd osv. Denne kommunikation sker oftest i ekstase og kaldes derfor ekstatisk kommunikation.

Med assistance fra sine hjælpeånder begiver shamanen sig i sjæleflugt ud i åndernes og gudernes verden for at opsøge årsagen til samfundets eller patientens krise. Nogle gange besættes shamanen, af ånderne og fungerer derved som talerør. Denne kommunikation foregår under en rituel seance med trommeslag og sang, hvor tilhørerne spiller en aktiv rolle som støtter for shamanen.

Shamanen henvender sig ofte til dyrenes hersker eller herskerinde, fx hos de grønlandske angakok, men også til andre guder og ånder. Hos nogle folk, fx huicholerne i Mexico og nanajerne i Sibirien, fungerer shamanen som vejviser for den dødes sjæl.

Shamaner gennemgår en mangeårig indvielsesproces, hvorunder de tilegner sig hjælpeånder, sange, ritualer, religiøs viden og ekstatiske teknikker. De kan fungere som præster, medicinmænd, profeter m.m. afhængigt af deres sociale rolle. Deres rolle og funktion varierer, alt efter om der er tale om klanshamanisme, fx hos evenkerne i Sibirien, shamanisme hos mindre grupper, fx hos tlingit i Alaska, eller professionel shamanisme som de uafhængige shamaner hos tjuktjerne i Sibirien eller de shamanistiske forbund hos ojibwa i Canada.

En særlig gren, kaldet nyshamanisme, dyrkes af vesterlandske New Age-tilhængere.

• shaman
• ekstase
• trance
• hjælpeånd