Rygmarvsbrok er en medfødt misdannelse, hvor hvirvelbuen bag spinalkanalen mangler (spina bifida). Det medfører, at rygmarven og rygmarvshinderne buler ud på kroppens overflade og danner et brok. Tilstanden kaldes også myelomeningocele.
myelomeningocele, spina bifida, neuralrørsdefekt
Mange med rygmarvsbrok har også hydrocefalus og Arnold-Chiaris-malformation, som kræver behandling. Hos nogle påvises også andre medfødte eller sekundære forstyrrelser i centralnervesystemet. Nogle har fx mangelfuld udvikling af hjernebroen (corpus callosum), en tilstand der er forbundet med indlæringsforstyrrelser. Funktionsniveauet hos personer med rygmarvsbrok varierer fra lettere forstyrrelser i benenes nervefunktionen til alvorlige psykomotoriske handicap.
Rygmarven udvikles i fostertilværelsen fra en struktur kaldet neuralrøret. Lukning af neuralrøret sker tidligt i fostertilværelsen i uge tre til seks. Når neuralrøret ikke lukker sig fuldstændig, opstår der en neuralrørsdefekt.
Årsagen er sammensat, og både arv og miljø påvirker risikoen for udvikling af rygmarvsbrok. Kvinder, der har født børn med rygmarvsbrok, eller som selv har rygmarvsbrok, har øget risiko for at føde børn med rygmarvsbrok (2-4 % risiko).
Mangel på B-vitaminet folat (folsyre) øger sandsynligvis risikoen for rygmarvsbrok, og det anbefales derfor, at kvinder, der planlægger graviditet, indtager 0,4 milligram folat dagligt fra én måned før planlagt graviditet og i de første tre måneder af graviditeten. Mødre, der har øget risiko for at føde børn med rygmarvsbrok, anbefales en højere dosis.
Kvinder, der bruger visse former for epilepsimedicin (antiepileptika), har også øget risiko for at føde børn med rygmarvsbrok og anbefales ekstra tilskud af folat samt eventuelt skifte af epilepsimedicin før graviditet.
Diagnosen rygmarvsbrok stilles i dag som regel ved ultralyd i graviditeten. Forebyggende behandling med folat og aborter efter fosterdiagnostik har bidraget til, at antallet af levendefødte med rygmarvsbrok er faldet væsentligt i mange vestlige lande. Aktuelt fødes således 0-2 levendefødte børn i Danmark med rygmarvsbrok.
Efter fødslen vil børn, der fødes med rygmarvsbrok, gennemgå en operation for at dække defekten med hinder og hud. Mange har også hydrocefalus, som kræver operativ behandling (shuntoperation). I opvæksten vil nogle have behov for operationer, fx stomi, for at afhjælpe defekter i blære- og tarmfunktion. Andre udvikler skævheder i rygsøjlen (neurogen skoliose), som kan kræve operativ behandling.
Arvævsdannelse efter lukningen af rygmarvsbrokket kan fastlåse rygmarv og nerverødder til operationsstedet (tethering). Efterhånden som barnet vokser, trækker fastlåsningen rygmarven og lillehjernen nedad. Det kan give både Arnold-Chiaris-malformation og stræk på nerverødder og rygmarv (tethered cord). Barnet vil derfor i løbet af sin opvækst få forringet funktionsevne og smerter. Det bør opdages tidligt, så nervestrukturerne kan løsnes kirurgisk (untethering). Risikoen for at udvikle tethered cord aftager, når barnet er udvokset.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.