Revaluering er en politisk besluttet opskrivning af et lands valuta i forhold til andre valutaer, modsat devaluering eller nedskrivning. Betegnelsen revaluering reserveres normalt til en ændring i en valutas centralkurs til et nyt niveau, mens appreciering anvendes om styrkelsen af en valuta på markedet, når der ikke findes en centralkurs. En revaluering er altså kun mulig for lande, der fører fastkurspolitik.
Formålet med en revaluering kan være at dæmpe inflationen og at give landets borgere en bytteforholdsgevinst. Revalueringer vil til gengæld normalt forværre konkurrenceevnen.
Tyskland er et eksempel på et land, hvis tidligere valuta D-Marken flere gange blev revalueret i løbet af 1970'erne og 1980'erne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.