Reinkarnation. Tibetansk thangka, der viser Buddha Shakyamuni omgivet af episoder fra sit tidligere liv som bodhisattva, som de fortælles i Jataka-beretningerne; thangkaen, der findes på Nationalmuseet, stammer fra 1800-t.s slutning. Siden 1200-t. har reinkarnation været en vigtig religiøs og dermed også politisk institution i Tibet, idet de store mestre nogen tid efter deres død genfindes som børn, der betragtes som en direkte videreførelse af forgængerens aktivitet.

.

Reinkarnation er det generelle begreb for forestillingen om, at mennesket efter døden genfødes til et nyt liv. Det nært beslægtede danske ord 'sjælevandring' udtrykker særligt ideen om, at sjælen opretholder sig selv, mens den vandrer fra den ene jordiske eksistens til den næste.

Faktaboks

Etymologi
Ordet reinkarnation kommer af latin 'genlegemliggørelse', af re- og inkarnation.

Reinkarnation i de indiske religioner.

Begrebet er ofte forbundet med de asiatiske religioner, hinduisme, buddhisme, jainisme og sikhisme, hvor den konkrete genfødsel til et nyt liv på jorden er betinget af den forrige livsførelses karma, dvs. den moralske dimension af ens handlinger og intentioner.

God og dårlig karma fører således til henholdsvis højere og lavere livsformer inden for genfødslernes kredsløb, samsara. Lav moralsk vandel er forbundet med dårlig karmisk energi og kan medføre, at mennesket genfødes som et dyr. Høj moralsk vandel baner til gengæld vejen for en frigørelse fra samsara.

Hinduisme

I hinduismen er reinkarnation endvidere forbundet med kastesystemet, således at arten af ens handlinger kan føre til genfødsel inden for en ny kaste.

Buddhisme

I buddhismen er der ligeledes tale om reinkarnation inden for det livshjul, samsara, som det i sidste ende gælder om at frigøre sig fra. Dette sker gennem askese og bestemte former for meditation, hvis formål er at komme til indsigt i illusionen om en personlig sjæl. Denne oplysning, som Buddha selv skulle have opnået i sin sidste jordiske inkarnation, baner vejen for en evig salighedstilstand i det overdiske nirvana.

Reinkarnation i oldgræsk religion

I det førkristne Grækenland spillede reinkarnation, der her hed metempsykhosis (ordret: besjælings-skift), også en vigtig rolle. Bedst bevidnet er ideen om sjælevandring inden for den periode, der i dag går under betegnelsen aksetiden. Nogle af de ældste ideer om genfødsel forbindes med Pythagoras og hans kultfællesskab i den græske provins Kroton (Crotone i det nuværende Calabrien).

Inden for de såkaldte mysteriereligioner, der typisk refererede til Orfeus som ophavsmand, var målet at frigøre deltagerne fra genfødslernes hjul (kyklon geneseon) gennem bestemte renselsesritualer.

Inden for den filosofiske elite var det særligt Platon, der beskæftigede sig med forestillingen om, at sjælen gennem filosofisk indsigt og dæmonisk vejledning ville være i stand til at forene sig med sit guddommelige ophav hinsides nye genfødsler. Lignende forestillinger har gjort sig gældende i gnosticismen.

Reinkarnationstanken i de mystiske traditioner

Reinkarnationstanken har endvidere bredt sig fra gnosticisme og manikæisme til kristne sekter såsom bogomilerne, der senere blev fordømt af inkvisitionen som kætterske. Endvidere optræder ideen om reinkarnation i de mystiske retninger inden for jødedom (kabbala) og islam (sufisme).

Moderne reinkarnationsforestillinger i vesten

La roue du monde (1940)
Af /Koninklijk Museum voor Schone Kunsten Antwerpen.

Reinkarnation forstået som sjælens rejse mod stadig højere bevidsthedsniveauer er i moderniteten adopteret som et grundelement i teosofi, antroposofi og New Age, hvor der samtidig er tale om forskellige former for spirituel vejledning.

Konfessionel modstand mod reinkarnationstanken

I dag møder tanken om reinkarnation officiel modstand i de abrahamitiske religioner (Jødedom, Kristendom og Islam), da den betragtes som fremmed for en konfessionel og åbenbaringsreligiøs selvforståelse. For eksempel betragtes reinkarnation som uforenelig med begrebet om sjælens frelse, eller opstandelse, der alene ligger i Guds hænder. Særligt i en kristen kontekst opfattes ideen om sjælevandring som undergravende for forestillingen om menneskets enhed af sjæl og legeme.

Reinkarnation i videnskabelig kontekst

Det videnskabelige studium af reinkarnation har koncentreret sig om indsamling og efterforskning af spontane tilfælde, hvor personer hævder at kunne huske detaljer fra tidligere liv og evt. viser evne til at bruge et fremmed sprog uden at have noget bevidst kendskab til det (xenoglossi).

Mest kendt er en række indiske undersøgelser i 1920'erne, fx tilfældet med Shanti Devi, der betragtede sig selv som en reinkarnation af Lugdi Devi, der var afgået ved døden året inden Shanti blev født. Særligt blev der i 1960'erne blev foretaget lignende undersøgelser af den canadisk-amerikanske psykiater Ian Stevenson (1918-2007). Mange af disse sager har vist sig at være tilfælde af kryptomnesi, dvs. en ubevidst erindring om hændelser eller fantasier i personens eget liv (jf. regression).

Se mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig