Realisme er en holdning eller anskuelse, der bygger på kendsgerninger. Begrebet bruges om en mangfoldighed af holdninger, retninger og skoler inden for bl.a. filosofi, billedkunst, litteratur og statskundskab.
Striden mellem realisme og dens modsætning, antirealisme, står om, hvorledes man skal forstå forholdet mellem erkendelsen (en praksis, diskurs eller livsform) og de størrelser (entiteter), erkendelsen vedrører. En realistisk opfattelse trækker i retning af, at den måde, man har tilgang til disse entiteter på, ikke har betydning for deres eksistens, væremåde og karakter.
I middelalderens skolastiske filosofi var realisme det synspunkt, at universaler som fx en bestemt hvid farve findes uafhængigt af menneskers tankevirksomhed. Efter Immanuel Kant bliver realisme almindeligvis brugt om forskellige varianter af den opfattelse, at eksistensen og arten af de entiteter, der perciperes, er uafhængige af perceptionen af dem.
Realistiske opfattelser kan dels inddeles efter, hvilke typer praksis og dertil knyttede entiteter de gøres gældende for, dels efter, hvor stærkt de gøres gældende for en eller anden type entiteter.
Ud fra den første inddeling kan man da tale om fx realisme vedrørende moralske forhold, vedrørende videnskabelige størrelser (det ubevidste, gener, elektroner, historiske epoker, kasus) eller vedrørende dagligdagssager (vuggestuer og vandreture, biler og barnegråd).
Vedrørende styrke kan man i striden mellem realisme og antirealisme om en bestemt type entiteter groft skelne mellem følgende tre niveauer: For det første indebærer en realistisk opfattelse af en praksis, diskurs eller livsform, at den er kognitiv, dvs. bygger på forhold, der i princippet kan være genstand for erkendelse. Fx indebærer en realistisk opfattelse af moral på dette niveau, at moralske ytringer opfattes som påstande, der kan være sande eller falske til forskel fra at være blotte udtryk for billigelse eller misbilligelse.
For det andet indebærer en realistisk opfattelse, at deltagerne ikke tager fejl af, om der findes entiteter af den relevante type. Fx indebærer en realistisk opfattelse af religion på dette niveau, at religiøse ytringer i et vist omfang forstås som påstande, og at det, der påstås noget om — fx hellige steder, åbenbaringer, guddommelige kræfter — også eksisterer.
For det tredje indebærer realisme, at det ikke udelukkende afhænger af den måde, deltagerne forholder sig forstående og begribende til entiteterne på, hvilke entiteter der findes, og hvilke træk de har. Fx indebærer realisme vedrørende atomfysik på dette niveau, at det ikke udelukkende er bestemt af de måleprocedurer, eksperimenter og teorier, atomfysikere anvender, hvilke elementarpartikler eller kræfter der findes, og hvilke egenskaber de har.
Stærkere varianter af realismen hævder, at entiteters eksistens og karakter ikke på nogen måde afhænger af et erkendende væsen.
Den realistiske skole inden for statskundskab beskæftiger sig navnlig med international politik, der opfattes som styret af magt og snævre nationale interesser, der nødvendigvis må støde sammen på en sådan måde, at konflikt og krig mellem stater altid er en mulighed.
Dette realismesyn går helt tilbage til den græske historiker Thukydid, som formulerede en tidlig version af realismen i sit studium af Den Peloponnesiske Krig (400-t. f.Kr.); Niccolò Machiavelli fremsatte et andet bidrag i Il Principe (udgivet i 1532, da. Fyrsten) ... Læs videre om den realistiske retning indenfor statskundskab.
Generelt kan man opfatte digtning som en form for virkelighedsskildring: Ord betegner (bl.a.) virkelighedselementer, og især dramaet viser os personer, der handler og taler.
Aristoteles bestemte i den forbindelse digtningen som mimesis, virkelighedsfremstilling. Realistisk er således den litteratur, der beror på, at læseren, tilhøreren eller tilskueren basalt genkender indholdet som mulig virkelighed og menneskelig handlen ... Læs videre om den realistiske retning inden for litteratur.
Inden for malerkunsten kan der skelnes mellem to hovedbetydninger af ordet. I den ene er det en tidløs almenbetegnelse for kunstnerisk virkelighedsskildring uden forskønnende bearbejdelse, i den anden dækker ordet en bestemt retning inden for 1800-t.s europæiske malerkunst, realismen ... Læs videre om den realistiske retning inden for billedkunst.
Realisme som kunstretning opstod i Frankrig i 1800-tallets midte inden for malerkunsten og litteraturen. Skuespilforfattere som Alexandre Dumas fils og Émile Augier indførte realismen på teatret, hvor de i deres skuespil behandlede samtiden, inddrog nye sociale miljøer og satte samfundsmæssige emner under kritisk debat. Læs videre om den realistiske retning på teatret.
Grønland er et selvstyrende land i et rigsfællesskab med Danmark og Færøerne. Det er verdens største ø med et areal på 2.486.000 km2, en afstand fra nord til syd på ca. 2.670 km og en samlet kystlinje på over 44.000 km.
Forsvarsaftale for Grønland af 1951 blev indgået mellem Danmark og USA den 27. april 1951. Den indebærer, at USA i regi af NATO skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland, og at USA har ret til fri adgang overalt i Grønland.
Thule Air Base et forsvarsanlæg på Grønland, anlagt af USA under den kolde krig. Basen stod klar i 1952. Siden 2023 har anlægget været kendt under navnet Pituffik Space Base.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.