Ud fra den første inddeling kan man da tale om fx realisme vedrørende moralske forhold, vedrørende videnskabelige størrelser (det ubevidste, gener, elektroner, historiske epoker, kasus) eller vedrørende dagligdagssager (vuggestuer og vandreture, biler og barnegråd).
Vedrørende styrke kan man i striden mellem realisme og antirealisme om en bestemt type entiteter groft skelne mellem følgende tre niveauer: For det første indebærer en realistisk opfattelse af en praksis, diskurs eller livsform, at den er kognitiv, dvs. bygger på forhold, der i princippet kan være genstand for erkendelse. Fx indebærer en realistisk opfattelse af moral på dette niveau, at moralske ytringer opfattes som påstande, der kan være sande eller falske til forskel fra at være blotte udtryk for billigelse eller misbilligelse.
For det andet indebærer en realistisk opfattelse, at deltagerne ikke tager fejl af, om der findes entiteter af den relevante type. Fx indebærer en realistisk opfattelse af religion på dette niveau, at religiøse ytringer i et vist omfang forstås som påstande, og at det, der påstås noget om — fx hellige steder, åbenbaringer, guddommelige kræfter — også eksisterer.
For det tredje indebærer realisme, at det ikke udelukkende afhænger af den måde, deltagerne forholder sig forstående og begribende til entiteterne på, hvilke entiteter der findes, og hvilke træk de har. Fx indebærer realisme vedrørende atomfysik på dette niveau, at det ikke udelukkende er bestemt af de måleprocedurer, eksperimenter og teorier, atomfysikere anvender, hvilke elementarpartikler eller kræfter der findes, og hvilke egenskaber de har.
Stærkere varianter af realismen hævder, at entiteters eksistens og karakter ikke på nogen måde afhænger af et erkendende væsen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.