præposition

Den danske betegnelse forholdsord dækker ordklassens betydningsindhold godt, mens benævnelsen præposition alene sigter til, at præpositioner i de indoeuropæiske sprog normalt står foran styrelsen. Placeret efter styrelsen benævnes de postpositioner, fx dagen igennem. Postpositioner findes i de germanske sprog i enkelte tilfælde og er lidt hyppigere i tysk end i dansk, fx er ritt den Fluss entlang 'han red langs med floden'.

De forhold, som angives af præpositionsforbindelser, dvs. præposition og styrelse, udtrykkes i visse sprog undertiden gennem kasus alene, fx lat. Romam 'til Rom'. På sprog, der også har kasus, bl.a. tysk, kræver præpositioner en bestemt kasus i styrelsen, fx akkusativ i durch das Fenster 'gennem vinduet'.

Præpositionernes betydningsindhold er som kasussystemernes først og fremmest baseret på rumforestillinger. Disse er ikke blot sprogvidenskabeligt, men også psykologisk interessante, fordi de viser noget om, hvordan mennesker organiserer deres rumopfattelse og tænker i rumlige billeder, som integrerer geometriske og funktionelle forhold. Præpositionen på betegner således primært en position på oversiden af en genstand, men i sætningen bien sidder på bladet kan bien godt sidde på undersiden af et blad, idet præpositionens betydning her er udvidet til at angive ikke blot et underlag, men også en bærer.

Præpositionerne afslører, at mennesker ofte tillægger tingene menneskelignende egenskaber, fx kanden står foran bænken, som angiver, at kanden står på den side af bænken, der opfattes som dens "ansigt" eller forside, jf. kanden står foran dig, mens kanden står foran pæretræet betyder, at kanden står på en linje mellem pæretræet og iagttageren; da et pæretræ ikke kan siges at have en særlig forside, bliver synsvinklen iagttagerens.

• dansk sprog
• grammatik
• ordklasse
• ordklasser i dansk