populærmusik

Populærmusik er en samlende betegnelse for mange forskellige stilarter og musikgenrer, bl.a. march, dansemusik, salonmusik, underholdningsmusik, revyviser, folkemusik og popmusik. Definitionerne på populærmusik er mange og bygger i højere grad på ideologiske, sociologiske og normative grænsedragninger end på stilistiske.

Opsplitningen af det musikalske felt i en seriøs del og en populær har baggrund i den industrielle revolutions tekniske muligheder for masseudbredelse og borgerskabets konstituering som klasse. I 1800-tallet udbredtes markedssystemet til næsten alle former for musikalsk aktivitet. Befolkningseksplosionen i byerne betød nye publikumstyper med nye behov, hvilket medførte et nyt marked for nodetryk, klaverer, forskellige typer af offentlige koncerter osv. I forlystelsesparkerne afholdtes populærkoncerter med programmer sammensat af operaarier, symfonisatser, ouverturer og arrangerede folkemelodier, ligesom restauranter og caféer bød på dans og vaudeviller.

Fra 1900-tallet begyndte en internationalisering af populærmusikken, som fra at være præget af europæisk kultur nu blev influeret af Amerika, både hvad angik stilen (jazz og latin) og de nye typer af masseproduktion, der ud over udbredelsen af grammofonen også indbefattede et centraliseret og markedsorienteret forlagssystem (se Tin Pan Alley). Radio og film blev nye medier til udbredelse af populærmusikken, der også indbefattede efterkrigstidens ungdomsmusik.

Populærmusikken befinder sig i et felt imellem det internationale og nationalt specifikke, det eksotiske og det velkendte. I Danmark er populærmusik og popbegrebet tæt knyttet til hinanden, således at populærmusik stilistisk opfattes som popmusik, der ikke er præget af rockens æstetik. Med populærmusikforskningen har en bredere, mindre ideologiserende engelskinspireret brug af betegnelsen vundet frem. I denne betydning rummes såvel rockmusik som pop- og populærmusik inden for populærmusik i modsætning til det upræcise og eksklusive danske begreb "rytmisk musik".