parlamentsvalg i Bulgarien oktober 2024

Valgdeltagelsen stod ifølge prognoserne til at blive historisk lav, idet man anslog, at kun cirka 30 % af befolkningen ville stemme. Således så parlamentsvalget ud til at fortsætte den negative tendens fra de foregående valg, hvor deltagelsen ved valget i juni 2024 lå på 33,4 %.

Valgdeltagelsen endte dog med at komme op på 38,9, altså 4,5 procentpoint højere end ved det foregående valg. Den højere valgdeltagelse skal til dels ses i lyset af det øgede antal meldinger om valgfusk og stemmekøb. I dagene op til valget meddelte indenrigsministeriet, at der var registreret 70% flere meldinger om stemmekøb sammenlignet med det foregående valg. En undersøgelse i forbindelse med valget foretaget af analysebureauet Alfa Research viste, at hver ottende bulgarer har oplevet, at der er blevet brugt forskellige former for pression, herunder økonomiske eller fysiske trusler, for at påvirke vælgerne i deres stemmeafgivelse. Mistanken om snyd ved parlamentsvalget er desuden blevet yderligere bekræftet af videomateriale fra valglokalerne, der viser, hvordan valgtilforordnede på selve valgdagen enten fabrikerede eller ugyldiggjorde stemmer under optællingen.

Som resultat af de mange meldinger om valgfusk og stemmekøb indsendte flertallet af de politiske partier – alle på nær Bojko Borisovs GERB og Deljan Peevskis En Ny Begyndelse – en formel indsigelse til forfatningsdomstolen og appel om enten delvist eller fuldstændigt at erklære valget ugyldigt. Forfatningsdomstolen påbegyndte sit arbejde med at undersøge sagen nærmere i midten af november og har mandat til at undersøge, om der er overensstemmelse mellem protokollerne og de vælgere, der står opført på valglisterne. Domstolen har dog ikke mandat til at efterforske konkrete tilfælde af stemmekøb, da dette ansvar påhviler indenrigsministeriet, som imidlertid ikke har udtrykt interesse for at følge op på de mange hændelser forbundet med valghandlingen.

Forfatningsdomstolen afsluttede sin undersøgelse forholdene omkring valghandlingen i marts 2025. Ved en sammenholdning af de officielle protokoller ved de enkelte valgsteder og de egentlige afgivne stemmer i cirka 17% af de bulgarske valgsektioner fandt domstolen, at der var betydningsfulde forskelle 47% af protokollerne. Forfatningsdomstolens eksperter fandt blandt andet i en række sektioner, at der var stemmesedler udfyldt af selvsamme person, at stemmesedler i nogle valgsektioner helt manglede, eller at videoovervågningen ikke var tændt. Samlet set lød vurderingen på, at 16 mandater i det bulgarske parlament var blevet valgt ind på et ulovligt grundlag. De mandater fordeler sig grundlæggende set på alle parlamentets partier, men i særlig grad GERB-SDS, Der findes sådan et folk og det nye parti MeCH.

Ganske kontroversielt endte forfatningsdomstolen i et regulært stormvejr ved offentliggørelsen af sine konklusioner i marts 2025. Først forklarede en repræsentant fra domstolen, at den havde oplevet pres fra statsanklagerens kontor, som havde forsøgt aktivt at påvirke domstolen sin afgørelse. Det blev fulgt op af en offentlig strid mellem domstolen og både valg- og datastyrelsen. Mest kritisk blev der sat spørgsmålstegn ved forfatningsdomstolens integritet blandt en række af landets ledende politikere. De var næsten udelukkende repræsentanter for netop de partier, der stod til at tabe ved en genoptælling.

Forfatningsdomstolens omend begrænsede undersøgelse af blot 17% af landets valgsektioner var en juridisk bekræftelse på den omfattende svindel, som der i en årrække har været stor opmærksomhed på fra offentlighedens side. Videooptagelser fra valgsektionerne offentliggjort af en lang række medier i tiden omkring parlamentsvalget viste allerede i oktober 2024 klar indikationer på grove uoverensstemmelser.

Fra befolkningen side har der været utilfredshed med omfanget af domstolens afgørelse. Repræsentanter fra en række oppositionspartier og dele af civilsamfundet mener, at der som følge af domstolens undersøgelse er klare indikationer på snyd i flere valgsektioner end de blot 17%. Derfor var der i marts 2025 en lang række større demonstrationer i de største bulgarske byer, hvor demonstranterne blandt andet krævede opsigelsen af valgstyrelsens ledelse, regeringens aftrædelse samt en fuldstændig kassering af valget.

Som følge af de påviste uoverensstemmelser blev der foretaget en nyoptælling i de pågældende valgsektioner. Det ledte til en forandring i parlamentets sammensætning, der påvirkede det oprindelige valgresultat fra oktober 2024.

Valgets største overraskelse stod Deljan Peevski og hans parti, Bevægelsen for frihed og Rettigheder – En Ny Begyndelse (DPS-NN), for. I sommeren 2024 blev partiet splittet op i to lejre med henholdsvis en fraktion, der støttede Deljan Peevski, og en anden, der støttede æreslederen og grundlæggeren af partiet, Ahmed Dogan. Dogans parti, Alliance for Frihed og Rettigheder, tabte den efterfølgende interne konkurrence til rivalen og fik 7% af stemmerne, mens Peevskis parti opnåede 11,54%. Dermed fik Peevski næsten over det dobbelte af, hvad de første prognoser under valgkampen havde forudset, idet de oprindelige prognoser pegede på, at de to partier ville dele tilslutningen imellem sig mere eller mindre ligeligt.

Ifølge en række eksperter skyldes den øgede tilslutning til Deljan Peevskis parti i høj grad køb af stemmer og valgfusk, som det menes, at partiet i særlig grad formåede at systematisere. Landets uafhængige medier og eksperter peger bl.a. på den kendsgerning, at partiet fik særligt gode resultater i netop de valgdistrikter, hvorfra der har været flest rapporter om uregelmæssigheder og uoverenstemmelser i forbindelse med valgprotokollerne. Derudover blev der i ugen op til parlamentsvalget lækket en liste med navne på 200 personer knyttet til DPS-NN, som efter sigende havde ansvar for at købe stemmer.

Valgkommissionens undersøgelse af det begrænsede antal valgsektioner syntes at bekræfte den formodning, at Peevskis parti har været involveret i massivt valgsnyd: Med et fald på 1.100 stemmer er partiet det parti, der har tabt flest stemmer ved omtællingen og står som konsekvens til at miste to mandater.

Ganske overraskende blev der i januar 2025 dannet en regeringskoalition mellem GERB-SDS, Det Bulgarske Socialistparti, Der Findes Sådan et Folk – og med Dogans parti, nu med navnet DPS-DPS, som støtteparti. Som følge af den nye mandatfordeling blev regeringens mandater reduceret, så det i marts 2025 stod med et ekstremt spinkelt flertal på 121 mandater ud af 240.

• Kiril Petkov
• Deljan Peevski
• Bulgariens forfatning
• Bulgariens historie efter 1991