Skilleflade mellem væske og gas
Havoverfladen, her ud for Odden, udgør en skilleflade mellem en væske (vand) og en gas (luft).
---

Begrebet skilleflade optræder i forbindelse med faser af stof og er et vigtigt begreb i studiet af fysiske og kemiske processer. En skilleflade er den grænse, der opstår, når to forskellige faser af stof mødes. Eksempler ses i fladen der dannes mellem to væsker, som ikke er blandbare (fx olie og vand), fladen mellem et fast stof og en væske, fladen mellem et fast stof og en gas, fladen mellem to faste stoffer, eller som her i havoverfladen mellem en væske (vand) og en gas (luft).

Skilleflade mellem væske og gas
Licens: CC BY SA 3.0

Begrebet overflade støder man på i mange sammenhænge, der involverer beskrivelse af fænomener i den fysiske omverden. Den abstrakte beskrivelse af begrebet overflade foregår i matematik. I fysik og tekniske videnskaber benyttes begrebet på flere forskellige måder; se overfladefysik.

Overflade fra et matematisk synspunkt

Optimering af overflader
Rede med fire solsorteæg.
---
For at minimere varmetabet ud gennem skallen under rugeprocessen, er det optimalt hvis et fugleæg er (tæt på) en kugle, idet kuglen har mindst mulig overfladeareal blandt legemer med det samme rumfang.
Optimering af overflader
Licens: CC BY SA 3.0

I matematik er en overflade randen af et rumligt legeme. De interne geometriske forhold for en overflade undersøges som hos andre typer af flader. Det interessante ved en overflade fra et matematisk synspunkt ligger i overfladens relation til det rumlige legeme den omslutter.

Undersøgelser af sammenhængen mellem arealet af overfladen og rumfanget af det rumlige legeme er et fascinerende emne, som er centralt i flere matematiske områder, eksempelvis differentialgeometri og variationsregning. I et arbejde fra 1884 om isoperimetriske problemer, beviste den tyske matematiker H.A. Schwarz, at blandt alle massive (konvekse) legemer med et givet rumfang har kuglen det mindste overfladeareal. Ved en omvendt betragtning følger det heraf, at blandt alle massive (konvekse) legemer med et givet overfladeareal har kuglen det største rumfang.

Resultatet forklarer, hvorfor tilnærmelser til kugleformen ofte ses i forbindelse med biologiske og fysiske fænomener, hvor forhold vedrørende overfladeareal og rumfang skal optimeres. Eksempelvis er formen på et fugleæg optimeret, så varmetabet gennem skallen er mindst muligt i forhold til rumfanget af ægget.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig