Oprindelige hvedearter er de første hvedearter enkorn, emmer og spelt, som blev domesticeret i Mellemøsten fra ca. 9000 f.v.t. Sorter af enkorn og emmer var sammen med dværghvede de første hvedearter, som blev dyrket i bondestenalderen i Danmark fra omkring 3000 f.v.t. Senere kom spelt til. Disse hvedearter har ikke været dyrket i Danmark i mere end 1000 år, indtil Jørn Ussing Larsen fra bageriet Aurion genindførte dem fra 1992.

Faktaboks

Også kendt som

Urhvede.

I dag dyrkes sorter af de oprindelige hvedearter hovedsageligt i økologisk landbrug. Det skyldes, at de er mere modstandsdygtige mod sygdomme end de fleste sorter af almindelig hvede, som er forædlet til brug i konventionelt landbrug med brug af pesticider.

Vilde og dyrkede hvedearter

Diploide arter

genom A

Tetraploide arter

genom A+B

Hexaploide arter

Genom A+B+C

Vildvoksende

Dækkede kerner

Skør akse

Vild enkorn

Tr. boeoticum

Vild emmer

Tr. dicocoides

Dyrkede

Nøgne kerner

Sej akse

Enkorn

Tr. monococcum

Emmer

Tr. dicoccum

Spelt

Tr. spelta

Durumhvede

(hård hvede)

Tr. durum

Almindelig hvede

(brødhvede)

Tr. aestivum

Dværghvede

Tr. compactum

Kerner af de oprindelige hvedearter er alle dækket af yderavner, når de høstes, i modsætning til almindelig hvede, hvor kernerne er nøgne. Dette medfører en ekstra behandling, da kernerne af de oprindelige hvedearter skal afskalles.

Da de samtidigt giver meget mindre i udbytte end almindelige hvedesorter, resulterer det i, at produkter af de oprindelige hvedearter er noget dyrere end produkter af almindelig hvede. Derfor udnyttes de i højere grad som fuldkornsprodukter i form af hele kerner, fuldkornsmel eller mel, hvor kun de groveste kliddele er sigtet fra. Samtidigt opnås mere næringsrige produkter.

De oprindelige hvedearters egenskaber

Der er kommet stigende interesse for de oprindelige hvedearter på grund af deres kulinariske kvaliteter og høje nærindsværdi. De har alle en meget mild og aromatisk smag. De kan koges til kogte kerner og spises i stedet for kogte ris eller bruges i salater. De kan også formales til mel, og der kan bages brød og kager af det.

De har alle gode forklistringsegenskaber, hvilket betyder, deres stivelse kan optage meget vand, når de varmes op enten som kogte kerner eller i form af brød. Derfor skal de koges i rigeligt vand, og brøddeje skal være meget fugtige, for at brødene ikke bliver for tørre.

De har alle højt proteinindhold på omkring 12-14 g/100 g, men glutenkvaliteten er svagere end i almindelig hvedesorter. Derfor bliver de ofte blandet med mel af almindelig hvede, når de skal anvendes til brødbagning.

Ernæringsmæssige egenskaber

Ud over højt et proteinindhold, har enkorn, emmer og spelt højere indhold af de vigtige mineraler magnesium, jern og kobber. Derimod har de lavere indhold af kostfibre end almindelig hvede. Enkorn har særdeles højt indhold af karoteniodet lutein.

Indhold af næringsstoffer og udvalgte mineraler i hvedearter (100 g)

Enkorn Emmer Spelt Hvede1
Protein g 14 13 14 10,5
Fedt g 4,4 3,7 3,4 2,0
Stivelse g 70 73 70 74
Kostfibre g 9 8 10 11
Magnesium mg 144 144 149 116
Jern mg 5,2 3,9 4,9 3,5
Kobber mg 0,47 0,59 0,53 0,32

Disse data stammer fra bogen Fremtidens brød af fortidens korn af Jørn Ussing Larsen, 2. udgave, 2022.

1 Data på hvedekerner er fra Frida – database med fødevarer.

Enkorn

Enkorn var den først dyrkede hvedeart, og den er grundlag for de andre hvedearter. Enkorn har en fin, pikant smag. Den har små kerner med blød frøhvide. Derfor skal det koges i kortere tid end almindelig hvede. Enkorn har højere fedtindhold end hvede, og det resulterer i et let fedtet mel. Den er god til kager og velegnet til langtidshævet brød bagt i form sammen med mel andre typer hvede.

Emmer

Emmer har hårde kerner, og den er i samme gruppe som durumhvede (durum betyder hård), der anvendes til fremstilling af pastaprodukter. Emmer har kraftig aromatisk smag. Nogle sorter har mørke kerner, der giver et mørkt mel. Emmer kan optage meget vand og giver en saftig brødkrumme, ligesom når durummel blandes i brøddejen.

Spelt

Spelt er genetisk i samme gruppe som brødhvede, og den har de bedste bageegenskaber sammenlignet med enkorn og emmer. Speltbrød bliver bedst, når det fremstilles med langtidshævet dej. Spelt har en mild, aromatisk og let sødlig smag. Spelt er også velegnet som kogte kerner.

I middelalderen skrev den tyske nonne Hildegard af Bingen blandt andet værker indenfor teologi, filosofi, medicin og ernæring. Hun værdsatte spelten meget højt, idet hun skrev: "Spelten er varm, det er den bedste kornart, fedtfattig og kraftig, mildere end alle andre, den opbygger en sund krop og sundt blod, og gør mennesket lystigt og glad. Spelten er letfordøjelig ved alle tilberedninger. Hvis nogen er så svag, at man ikke kan spise , så skal man give vedkommende en drik lavet af afkog af speltkerner med æggeblomme".

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig