noradrenalin

α-1-receptorer er af G_q-typen. Når adrenalin binder til α-1-receptorerne, aktiveres cellen, ved at der frigives mere calcium.

α-2-receptorer er af G_i-typen, hvor 'i' står for 'inhiberende'. Når adrenalin binder til α-2-receptorerne, dæmpes cellens aktivitet, ved at der dannes mindre cyklisk AMP (cAMP).

β-receptorer er af G_s-protein-typen, hvor 's' står for 'stimulerende'. Når adrenalin binder til β-receptorerne, aktiveres cellen, ved at der dannes mere cAMP.

Noradrenalin produceres også i binyremarven som et forstadie til og sammen med adrenalin. Ved aktivering af binyremarven udskilles der store mængder noradrenalin og adrenalin i blodbanen. Det fører til reaktioner, der ses ved oplevelse af fare, og gør kroppen bedre i stand til at håndtere kortvarig fare.

I hjernen dannes noradrenalin af nerveceller i et afgrænset område kaldet locus coeruleus samt i grupper af celler i hjernestammen. Neurotransmitteren frigives i mange dele af hjernen, fx hjernebarken, thalamus, lillehjernen og rygmarven. Aktiviteten i cellerne i locus coeruleus hænger tæt sammen med vågenhed og er lavest under søvn. Akut ubehagelige tilstande som intens kulde, smerte eller frygt er forbundet med høj aktivitet og frigivelse af noradrenalin. Noradrenalin i hjernen er vigtig for kognitive funktioner, fx opmærksomhed, energi, træthed og søvnrytmer.

En del antidepressiv medicin øger mængden af fri noradrenalin. Fri noradrenalin kan binde til og aktivere adrenerge receptorer. Tricykliske antidepressiver hæmmer funktionen af NET og serotonintransporteren og øger dermed den fri mængde af begge neurotransmittere. Monoaminoxidasehæmmere hæmmer den enzymatiske nedbrydning af noradrenalin og serotonin, hvilket også øger den fri mængde af begge neurotransmittere. Der findes også selektive NET-hæmmere, der hæmmer genoptaget af noradrenalin. De kaldes SNRI (selective noradrenaline reuptake inhibitor). Antidepressiv medicin kan også anvendes i behandling af angsttilstande.

ADHD er en psykisk lidelse karakteriseret ved opmærksomheds- og koncentrationsbesvær. Symptomerne menes at hænge sammen med en ubalance i nogle neurotransmittere, bl.a. dopamin og noradrenalin. Nogle af de lægemidler, som kan forbedre koncentrationsevnen, øger stimuleringen af noradrenalin-receptorer i hjernens frontallap. Det gælder SNRI, som hæmmer genoptagelsen af noradrenalin, og derved forlænger tiden, hvor noradrenalin er tilgængelig for receptorerne. Andre lægemidler hæmmer optagelsen af både noradrenalin og dopamin, fx metylphenidat. Guanfacin binder sig direkte til og aktiverer α-2-receptorer.

Noradrenalin anvendes også mod pludseligt blodtryksfald (hypotension) ved anafylaktisk shock i allergiske reaktioner samt ved cirkulatorisk shock. Omvendt kan lægemidler, som dæmper noradrenalin-receptorers aktivitet, anvendes til at sænke blodtrykket. Selektiv aktivering af visse noradrenalin-receptorer, fx β-2-receptoren, bruges i behandling af astma ved at udvide bronkierne.