Neurologiske sygdomme er sygdomme i centralnervesystemet, som er hjernen og rygmarven, og i det perifere nervesystem. Neurologiske sygdomme omfatter disse sygdomme samt sygdomme i muskler, fx muskelsvindsygdomme. Langt de fleste nervesygdomme er primært opstået i, og forbliver lokaliseret til, nervesystemet. I andre tilfælde drejer det sig om sygdomme uden for nervesystemet, som i deres forløb inddrager nervesystemet, fx diabetes og kræft i andre organer.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Nervesygdomme
De primære neurologiske sygdomme omfatter:
- medfødte tilstande, som er arvelige sygdomme med start tidligt eller senere i livet
- neurodegenerative sygdomme, herunder mange demenstilstande
- infektioner i hjerne, hjernehinder og nerver, samt læsioner og senfølger efter disse
- vaskulære sygdomme, herunder hjerneblodprop og hjerneblødning
- dissemineret sklerose
- svulster og følger efter vitaminmangel og giftstoffer.
Endvidere omfattes en række symptomdiagnoser, der kan omfatte flere sygdomme, som epilepsi, tilfælde med bevidsthedssvækkelse, hovedpine og andre smertetilstande, svimmelhed, samt abnormt bevægemønster (motorik).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.