Neologi, (af neo- og -logi), retning inden for oplysningstidens protestantiske teologi. Neologi blomstrede ca. 1740-80 og fik blivende betydning gennem sin konfessionsløse udforskning af Bibelen og af tidlig kristen historie. Dogmatisk forsvarede neologerne sjælens udødelighed og saligheden, men var afvisende over for centrale elementer i den kristne tradition (fx arvesynd og satisfaktion). De tog skarpt afstand fra deisme og naturalisme, idet de fastholdt den guddommelige åbenbaring i Kristus. Eftertiden har kritiseret neologien for åndløshed og flad rationalisme.