nekrose

Nekrose er celle- eller vævsdød. Den levende celle er afhængig af tilførsel af ilt og glukose samt andre næringsstoffer. Ved manglende tilførsel heraf kommer der nedsat funktion, og cellen ændrer udseende.

I begyndelsen er denne tilstand ikke uigenkaldelig, idet cellen kan blive normal og funktionsdygtig igen. Dette stadium kaldes degeneration. Hvis den nedsatte ilt- og næringstilførsel fortsætter, dør cellen definitivt og er nu nekrotisk.

Mange andre påvirkninger kan dræbe celler, fx mekanisk beskadigelse, stråling, varme, kulde, lægemidler og giftstoffer.

Cellenekrose er kendetegnet ved karakteristiske mikroskopiske og især elektronmikroskopiske forandringer, bl.a. brud på cellemembraner og henfald af mitokondrier, cellekerner og andre strukturer, der er nødvendige for cellens stofskifte.

Hvis blodtilførslen til et vævsområde standser, fx som følge af en blodprop, se iskæmi, dør det pågældende væv, og der fremkommer et infarkt. Området kan undergå forrådnelse på grund af indvandring af bakterier med udvikling af gangræn.

Der findes også en normalt forekommende celledød som led i fornyelse af legemets organer. Denne regulerede celledød (apoptose) omfattes sædvanligvis ikke af nekrosebegrebet. Se også celle.