Påskeliljer.

.

Narcisfamilien, Amaryllidaceae, er en familie af enkimbladede planter med ca. 71 slægter og 1.600 arter. Næsten alle arter er med løg, linje- eller lancetformede blade og blomsterskaft med en skærm af oversædige blomster. Narcisfamilien tilhører aspargesordenen, Asparagales.

Faktaboks

Også kendt som

Amaryllidaceae

Flere slægter i Narcisfamilien har rørformet bibloster kendes blandt andet fra pinselilje. I visse slægter er skærmen reduceret til en enkelt blomst. Frugterne er kapsler eller bær. Narcisfamilien er almindelig i vinterregnsområderne i Middelhavsegnene, Sydafrika, Californien og Sydamerika; enkelte slægter findes i de fugtige troper.

Til familien hører bl.a. Amaryllis, amazonlilje, hvidblomme, Haemanthus, hagelilje, narcis, Nerine, Pancratium, pinselilje, påskelilje, ridderstjerne, septemberlilje, tazet og vintergæk.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig