modernitet

Modernitet betyder ordret simpelthen "nyere". Inden for sociologi og andre samfundsvidenskaber bruges begrebet til at betegne en samfundsform og nogle udviklingstræk, der primært har karakteriseret de vestlige samfund siden 1600-tallet. Det moderne samfund regnes således for at tilhøre en særlig tidsperiode, der fulgte efter de traditionelle landbrugssamfund i Europa.

Faktaboks

Etymologi

Fra senlatin modernus 'nyere'.

Også kendt som

Det moderne

Analyse og diskussion af modernitet har været en ledetråd for både klassiske samfundsteorier (hos fx G. W. F. Hegel, Karl Marx, Max Weber og Émile Durkheim) og for en række nyere teorier (som hos bl.a. Talcott Parsons, Daniel Bell, Anthony Giddens, Michel Foucault, Jürgen Habermas, Hartmut Rosa og Niklas Luhmann).

Hvad kendetegner moderniteten?

Modernitet sættes i kontrast til de traditionelle landbrugssamfund, der blev opfattet som mindre dynamiske. Modernitet forbindes med forandring og fremtidsorientering, nationalstatens fremvækst, udviklingen af markeder og kapitalismen, den industrielle revolution i slutningen af 1700-tallet, urbaniseringsprocesser, migration sekularisering, videnskabelige gennembrud, en stigende grad af rationalisering, øget uddannelse samt stigende differentiering og specialisering af alle områder af samfundslivet. En nyere teori, som er formuleret af Hartmut Rosa, peger på acceleration som et fællestræk ved disse forskellige dynamikker i den moderne epoke i historien.

Kritik af modernitetsteorierne

Igennem 1980'erne og 1990'erne har andre samfundsteoretikere (fx Zygmunt Bauman, Jean Baudrillard, Jean-Francois Lyotard, Bruno Latour) imidlertid kritiseret modernitetsteorierne. De har forsøgt at gøre op med hele den tænkemåde om rationalitet og universalisme, som disse teorier byggede, og søger i stedet at indføre begreber om det postmoderne og postmodernisme.

Kritikken har haft en vis indflydelse, men selve begreberne postmodernisme og postmodernitet er blevet så vage og udflydende, at de siden slutningen af 1900-tallet sjældent anvendes i sociologien.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Sociologisk teori

Heine Andersen
Professor emeritus, mag.scient.soc., Københavns Universitet

Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet