Mande-sprogenes udbredelse i Vestafrika er her markeret med gråblå farve blandt de øvrige niger-kordofanske sproggrene.

.

Mande er en etnolingvistisk gruppe i Vestafrika, som i alt omfatter ca. 30 millioner individer (2015). Mandefolkene inddeles i to hovedgrupper. Den nordlige, mande-tan, består af malinke, bambára, soninke og diula, som bor i Senegal, Gambia, Guinea-Bissau, Mali, Elfenbenskysten og Burkina Faso. Den sydlige gruppe, mande-fu, omfatter bl.a. soso og yalunka i Guinea, mende i Sierra Leone, kpelle og mano i Liberia og dan og guro i Elfenbenskysten.

Sprog

Mandesprogene tilhører den niger-kordofanske sprogæt. Sproggruppen består af ca. 25 sprog, som tales i Vestafrika, dvs. fra Mali i nord og Senegal i vest til Liberia og Elfenbenskysten i syd. Mandesprogene, der som folkeslagene inddeles i en nordlig og en sydlig hovedgruppe, er bl.a. kendetegnet ved fravær af nominalklasser.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig