Kryptocalvinisme er lutherdom med stærkt calvinsk islæt. Kirkehistorisk gjorde kryptocalvinismen sig gældende i 1500-tallets anden halvdel. Centralt stod spørgsmålet om nadveren, hvor kryptocalvinismen repræsenterede en svækkelse af realpræsenslæren (læren om, at Kristus er virkeligt til stede i nadverens brød og vin) og med henvisning til Melanchthon hævdede, at kun de troende modtager Kristus.
Faktaboks
- Etymologi
-
Første led af græsk kryptos 'skjult', dvs. skjult calvinisme
Opfattelsen slog bl.a. igennem i Pfalz og kom til udtryk i Heidelbergkatekismen (1563). I Sachsen derimod blev den bekæmpet. I Danmark mistede Niels Hemmingsen sit professorat i 1579 efter anklage for kryptocalvinisme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.