Konfirmation er en kirkelig handling, hvor unge ved overgangen til voksenalderen bekræftes i deres dåb; i Danmark indført i 1736. Oprindelig var konfirmationen en del af dåbshandlingen, nemlig den åndsmeddelelse gennem håndspålæggelse, der fulgte efter dåben (jf. Ap.G. 8,14-16).
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet konfirmation er afledt af latin confirmatio 'bekræftelse', af kon- og firmare 'fæstne'.
I den romerskkatolske kirke er konfirmationen et sakramente (firmelse). Martin Luther afviste imidlertid konfirmationen som et sakramente, men bevarede den som en kirkelig skik; den er både bekræftelse af dåben og adgangsbetingelse for nadveren, og derfor kom overhøring i katekismen og de unges bekendelse til at spille en vigtig rolle.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.