T-formet kobberspiral (og 10-krone til størrelsessammenligning). En kobberspiral har snore i enden, som anvendes, når spiralen skal tages ud.
Kobberspiral er et præventionsmiddel som bliver placeret inde i livmoderen. Der findes mange forskellige typer. Den mest almindelige er T-formet, men de seneste år er der kommet kobberspiraler med andre former.
IUD (engelsk for intrauterine device)
Den mest almindelige type kobberspiral er en T-formet plastspiral dækket med tynd kobbertråd viklet op som på en spole. De senere år er der kommet flere varianter af kobberspiralen, blandt andet en kobberkugle eller en tråd med kobberperler. Kobberspiralen virker både ved at skabe en let inflammation i slimhinden i livmoderen, som opfatter den som et fremmedlegeme. Dernæst ændrer kobberet miljøet i livmoderen, så sædceller får hæmmet evnen til at befrugte ægget. Kobberspiralen påvirker ikke ægløsningen og kan bruges af alle, også dem der ikke har født børn.
Kvinder, der har mange menstruationssmerter eller store blødninger, vil ofte få disse forværret med en kobberspiral. Spiralen fører til lokal produktion af prostaglandiner, hvilket kan give øget blødning og øgede smerter under menstruationen, især i de første måneder. Omtrent halvdelen af dem, der bruger kobberspiral, vil opleve mere smerte og mere blødning, mens for resten vil menstruationen være omtrent som før.
Kobberspiral er mere end 99 % effektiv til at beskyttelse mod graviditet. Kobberspiralen kan også bruges som nødprævention, da kobberspiralen vil forhindre eller vanskeliggøre implantation af ægget, hvis befrugtning har fundet sted.
I 1959–1960 blev der konstrueret spiraler af plastmateriale, som viste sig at være vævsvenlige og elastiske nok til en skånsom indføring i livmoderhulen. I 1970'erne kom kobberspiralen, hvor en tynd kobbertråd er viklet rundt om plastkernen, og i 1990'erne kom hormonspiralen.
En række modeller er blevet produceret, og brugen af spiral som prævention fik et voldsomt opsving i 1970'erne, dels på grund af de negative rapporter, der kom om p-pillen på det tidspunkt, hvor p-pillen stadig var ret ny. Gennem seneste to årtier er brugen af kobberspiraler i Danmark mindsket, mens hormonspiraler i samme periode er blevet det mest dominerende præventionsmiddel af alle.
Indsættelse kan ske når som helst i menstruationscyklussen. Det kan være lettere at sætte den ind i slutningen af en igangværende menstruation, fordi livmoderhalsen er lidt mere åben. Blandt yngre kvinder der ofte også blive testet for seksuelt overførbare infektioner, før spiralen indsættes. Kobberspiraler kan indsættes af enten en praktiserende læge eller praktiserende gynækolog.
Indsættelsen foregår i gynækologisk leje på en gynækologisk undersøgelsesbænk. Inden indsættelse undersøges det, hvilken vej livmoderen hælder. Det fastlægges ved bimanuel palpation eller med ultralydsscanning. Derefter bruges et spekulum til at se ind i skeden og se livmoderhalsen, som det gøres ved almindelige gynækologiske undersøgelser. Dernæst sættes spiralen ind, og til sidst klippes tråden i passende længde.
Det er meget individuelt, hvor ubehagelig indsættelsen føles. Der kan gives bedøvelse, men ofte gøres det uden, da proceduren går hurtigt, og bedøvelse kan indebære lige så meget ubehag som oplægningen af spiralen.
Efter at spiralen er sat ind, er det normalt at bløde en stund. Nogle bløder nogle få dage, og andre bløder uregelmæssigt i op til få måneder.
Hvis personen lige har født, går der ofte 6–8 uger, før en kobberspiral indsættes. Dette er, fordi livmodervæggen er ret blød og tynd, især hvis personen også ammer. Hvis man har født ved kejsersnit eller har haft andre operationer på livmoderen i forbindelse med fødsel, ventes der ofte op til 12 uger efter fødsel, før en spiral indsættes.
En spiral kan også sættes ind inden for de første 48 timer efter fødsel. Her er der lidt større risiko for, at den falder ud, men det kan være et godt alternativ, hvis det er vigtigt at have prævention hurtigt efter fødslen, eller hvis det er svært at komme tilbage for at få den sat ind senere.
Risikoen for underlivsinfektion er øget i 1–2 uger efter indsættelse af en kobberspiral.
Kobberspiralen fører ofte til kraftigere og mere langvarige menstruationsblødninger (menoragi) og øgede menstruationssmerter (dysmenoré). I modsætning hertil giver hormonspiralen kun uregelmæssige blødninger (metroragi) den første tid.
Hos 2–6 % udstødes spiralen i løbet af det første år. Der er en lille risiko for, at livmodervæggen perforeres, altså at der stikkes hul på livmodervæggen, ved indsættelse (ca. en ud af 1.000). Som oftest opdages det, når det sker, og det er som oftest helt ukompliceret. Hvis det ikke opdages med det samme, kan spiralen havne i bughulen og må da fjernes ved kikkertoperation.
I de fleste tilfælde, hvor en kvinde er blevet gravid trods kobberspiral, viser det sig, at spiralen er faldet ud.
I få tilfælde opstår graviditeter på trods af, at personen har en spiral. Spiralen vil typisk ligge uden for fosterhinderne, og der sker ingen fosterskade. Risikoen for spontan abort eller for tidlig fødsel er imidlertid øget.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.