keltisk religion og mytologi

Religionen kan ikke skilles fra det øvrige keltiske samfundsliv. Fx var året opdelt i fire perioder, der indledtes med en religiøs fest; på særlige steder udførte druiderne, det keltiske præsteskab, ofringer på samfundets vegne. Disse helligsteder blev opfattet som "midtpunkter", og store anlæg er fundet i Frankrig og Irland. Ofrene var både mennesker og dyr; menneskehoveder havde en særlig betydning. Afhuggede hoveder af udvalgte fjender konserveredes og blev opbevaret og omfattet med religiøs respekt; i sagnene kan afhuggede hoveder tale.

Fra indskrifter kendes mange gudenavne fra romersk tid, heriblandt Teutatis 'Folkets Gud' og Taranis 'Tordneren'. Kelterne kendte flere lægeguder, som var knyttet til kildevæld. Også en gud med horn, Cernunnos, optræder på billeder; på Gundestrupkedlen holder han en halsring, der synes at være et keltisk tegn på guddomskraft og magt.

Mange gudinder var forbundet med floder, fx Sequana 'Seinen' og den senere irske Bóand 'Boyne'. I de irske kilder er gudinder tillige knyttet til kamp og blodsudgydelse, fx Badb 'Krage' og Morrígan 'Dæmondronning'. En gudinde for herredømmet var knyttet til de irske konger.

Kun én keltisk gud optræder i alle kendte kilder, Lugh, der bl.a. har givet navn til Lyon (latin Lugdunum) i Frankrig. Ifølge de irske kilder kan han alle slags håndværk og er en glimrende leder.

• keltere
• keltiske fester