kaste (kulturelt begreb)

I deres nuværende form er jatierne delvise levn fra den feudale samfundsstruktur, der dominerede størstedelen af det indiske subkontinent fra middelalderen og frem til uafhængigheden i 1947. Øverst i hierarkiet er de præstelige jatier, brahminerne, og i Nordindien også de historiske magthaver- og handels-jatier som rajput, jat og marwari.

Nederst i hierarkiet findes den store gruppe af jatier, der under ét er kendt som dalitter eller scheduled castes. Mange af dem arbejder i dag som landarbejdere, daglejere, husarbejdere eller gadefejere, men frem til midten af 1900-tallet levede de fleste under slavelignende forhold med pligt til at arbejde i marken for lokale jordejere samt at udføre praktiske og rituelle opgaver, der blev anset for urene og besmittende, fx bortskafning af døde dyr, ligbrænding og gravpladsopsyn.

Mellem disse to yderpoler findes et bredt og differentieret lag af bonde-, håndværker- og handelskaster med varierende grader af social og rituel status. Dette lag udgør størstedelen af den indiske befolkning.

Det er uvist, hvor mange forskellige jatier der findes i Indien, men de skal nok tælles i flere tusinder. De fleste jatier eksisterer kun i et afgrænset sprogområde eller i en bestemt region. Fiskere, bønder, pottemagere m.v. tilhører derfor forskellige jatier, afhængig af hvor i landet de bor. Mens nogle jatier har adskillige millioner medlemmer og en række forskellige undergrupper med selvstændige navne og identiteter, har andre jatier blot få hundrede medlemmer. Antallet af forskellige jatier varierer desuden betydeligt fra landsby til landsby; nogle landsbyer rummer kun én jati, andre rummer så mange som 25 jatier.

Især i Sydindien er det i landsbyerne karakteristisk, at hver jati bor samlet i en gade eller et kvarter, og at dalitterne som hovedregel bor i udkanten af landsbyen eller helt uden for i deres egne bosættelser. I de større byer bor folk i dag langt mere blandet end på landet, men mange byer har stadig kvarterer, der entydigt er domineret af en enkelt jati eller gruppe af jatier. Selv i storbyerne, hvor folk flytter til fra alle egne af landet, og jatier fra alle regioner blandes, tilhører naboer i en bebyggelse eller et kvarter ofte jatier med nogenlunde samme hierarkiske status. Det skyldes, at der overordnet set stadig er en direkte sammenhæng mellem menneskers jati og deres økonomiske status, og ligesom i alle andre verdensdele bosætter folk i Indien sig efter deres økonomiske formåen.

Beskrivelser af varnasystemets fire stænder genfindes i en række forskellige, uafhængige skrifter. I værket Manusmriti fra 2. eller 3. århundrede e.v.t. beskrives det, hvordan Gud, Brahma, skabte brahminerne ud af sin mund, kshatriyaerne fra sin overkrop, vaishyaerne fra sine lår og shudraerne fra sine fødder, og hvordan de forskellige kategorier af mennesker har forskellige iboende egenskaber og livsbestemmelser. Ud over de fire varnaer beskrives også en kategori af udstødte mennesker, chandalaer, der står uden for varnahierarkiet og karakteriseres som iltre og uciviliserede.

Forestillingen om, at mennesker fra de fire forskellige varnaer bør leve efter forskellige religiøst bestemte pligter og moralske love, er også kendt som varnashrama dharma. I værket Bhagavad Gita beskrives det, hvordan mennesker bør varetage forskellige funktioner i samfundet afhængig af deres respektive varnas bestemmelse: deres dharma.

De oldindiske skrifter er religiøst-filosofiske og ikke pålidelige som historiske kilder. Det er derfor usikkert, om varnasystemet nogensinde har været praktiseret som social organiseringsform noget sted på det indiske subkontinent. Varnasystemet er snarere udtryk for en religiøs verdensforståelse, der særligt af de højeststående kaster er blevet brugt til at forklare og legitimere eksistensen af rigide status- og magthierarkier.

I dag fungerer varnasystemet som en religiøs og ideologisk overbygning til de komplekse, lokalt forankrede jati-hierarkier. De mange forskellige jatier identificeres således hver især med en specifik placering i varnahierarkiet, om end langt hovedparten af alle jatier falder i enten shudrakategorien eller helt uden for varnasystemets kategorier, som det er tilfældet for de laveste kasters, dalitternes, vedkommende og for den store gruppe af adivasier, stammefolk.

Uden for det indiske kulturområde anvendes kastebegrebet af og til i overført forstand om eksklusive statusgrupper, fx omtales Bostons elitære overklasse i USA som Boston-braminer. Det er også stadig mere almindeligt at sammenligne udstødte grupper og enkeltpersoner i en række forskellige samfund med de indiske "urørlige" kaster eller omtale dem som pariaer.

Siden begyndelsen af 2000'erne har nogle forskere og fortalervirksomheder, fx NGO'erne National Campaign on Dalit Human Rights (NCDHR) og International Dalit Solidarity Network (ISDN), agiteret for, at diskrimination pga. kaste kan sammenlignes med racediskrimination i Sydafrika og USA, og for, at grupper som burakumin i Japan, muhamasheen (al-Akhdam) i Yemen og forskellige mindre grupper i Afrika bør opfattes som dalitter. Kaste defineres i den forbindelse som en form for racialiserede etniske grupper.