kønsroller i vikingetiden

Kønsrollerne i vikingetiden var underordnet samfundets strenge klasseopdeling. Tilhørsforholdet til en bestemt slægt var altafgørende for den enkeltes sociale rolle, handlefrihed og ansvarsområder. Runestenenes indskrifter bekræfter slægtens og klassetilhørsforholdets overordnede betydning i forhold til kønsrollerne.

De øvrige historiske kilder til kønsopfattelse i vikingetiden er nedskrevet så sent, at de ofte afspejler den kristne patriarkalske kønsopfattelse i middelalderen med skarpt adskilte kønsroller. Arkæologiske udgravninger af grave fra vikingetiden viser, at kønsrollerne ikke var helt så skarpt defineret. I nogle få tilfælde blev kvinder begravet med et komplet våbenudstyr, mens enkelte mænd blev begravet med køkkenudstyr.

Kønsroller og ægteskab gengivet i sagaerne

Kvinder og mænd kunne både være ufri trælle, tjenestefolk, bønder, håndværkere og handelsfolk. Frie og gifte kvinder og mænd kunne være henholdsvis husbond og husfrue, der hver for sig kunne styre og forvalte ægteparrets ejendom. Både arkæologiske og skriftlige kilder viser, at rige gifte kvinder i vikingetiden bar husets nøgler i sit bælte, som en del af sit personlige udstyr.

Stormandsslægter

Sagaerne fra 12-1300-tallet gengiver ofte vikingetidens stormænds slægtshistorier. På stormandsgården havde kvinden opsynet med det hjemlige, det huslige og gårdens arbejde indendørs. Det kunne også være opsynet med fremstilling af de kæmpemæssige uldsejl til vikingeskibene. Manden tog sig af det udendørs arbejde, og det var mænd, der rejste og deltog i krig. En ung mand var myndig som 15-årig og indledte dermed den livsfase, som i sagaerne er kendetegnet ved, at han forlod hjemstavnen, måske udenlands på togt. Efter nogle år vendte han hjem, giftede sig og slog sig ned som landmand. Den unge kvinde blev myndig, når hun blev gift. Hendes anseelse og plads i samfundet var afhængig af hendes mands slægt. De unge bestemte ikke selv, hvem de giftede sig med.

Bryllup og ægteskab var en samfundsinstitution, hvor to slægter indgik en aftale, der blev forseglet med en rituel gaveudveksling. Hovedformålet var at føre slægten videre, derfor var børn vigtige.

Frie kvinder og mænd

De fleste frie kvinder og mænd boede på større eller mindre gårde på landet i selvforsynende husholdninger med landbrug og værksteder. Både slægtens mænd og kvinder arbejdede som håndværkere og handelsfolk. Arkæologiske fund knytter produktion af tekstiler af uld og hør til kvinder, mens metal- og tømmerarbejde på samme måde fortrinsvist, men ikke udelukkende, var knyttet til mænd.

Hvis et ægteskab ikke fungerede, kunne både mænd og kvinder lade sig skille og ældre børn blev delt mellem forældrenes familier efter slægt og status. Enker, enkemænd og fraskilte bestemte til en vis grad selv, om de ville giftes igen og med hvem. I sagaerne er der historier om konkurrencer mellem kvinder, om hvem der havde den bedste mand.

Ufri trælle

Seksuel udnyttelse af trælle er udførligt beskrevet af Ibn Fadlan i en rejsebeskrivelse til Rus ved floden Volga beskrevet i 922. Sagaerne beskriver hvordan både kvindelige og mandlige trælle kunne blive frigivet eller frikøbt. De frigivne kunne indgå i samfundet på lige fod med andre frie mænd og kvinder.

Kønsnormer og vølver

I retslig og politisk sammenhæng var kvinderne ringere stillet end mænd, fordi de ikke kunne optræde på tinge. Til gengæld havde kvindelige spåkoner, vølver, en høj status og stor indflydelse. Vølverne stod i vikingetiden i spidsen for sejd, en shamanistisk ekstase, hvor vølven gik i trance for at spå om stort og småt. På gravpladsen ved vikingeborgen Fyrkat er der udgravet en kvindegrav med en sølvamulet, en metalstav, giftige frø fra bulmeurt i en lille læderpung og små fugle- og dyreknogler i en lille æske.

I Eddadigtet ”Vølvens spådom” opsøgte guden Odin en vølve for at blive spået mod betaling. Spådommen gengav verdens skabelse og verdens undergang i Ragnarok. I løbet af middelalderen blev sejd, og al anden trolddom, forbudt.

Kvindegraven fra Oseberg

Vikingetidens rigeste grav er en kvindegrav fra Oseberg ved Tønsberg i Sydnorge. To kvinder var begravet i et stort klinkbygget vikingeskib med så overdådigt et udstyr, at graven tolkes som en begravelse for en dronning. Med sig i graven havde dronningen fået en træl, møbler, husgeråd, sengetøj og et vægtæppe foruden en vogn og et par slæder.

Kønsroller i nordisk mytologi

I den nordiske mytologi bryder Odin, og hans blodsbror Loke, de historisk traditionelle kønsnormer og roller. Odin fremstilles i kvindetøj og Loke skifter ham og forvandler sig i en fortælling til en hoppe. Som hoppe bliver Loke gravid med en hingst og bliver mor til Odins ottebenede hest, Sleipner.

Liderlighed og mandighed

I de islandske sagaer omtales mange forskellige forhold på tværs af mands- og kvinderoller og affærer mellem personer af samme køn. Liderlighed var nedværdigende. Hvis en mand optrådte som vølve, shaman eller spådomskyndig, blev han kaldt ergi, det vil sige umandig. Ordet er beslægtet med ordet “arg” for indædt på dansk og “arg” for ”vred” på svensk. Umandige mænd og mandhaftige, liderlige kvinder blev udsat for spot, nid.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Vikingetiden

Anna-Elisabeth Jensen
mag.art., cand.mag., Museum Lolland-Falster

Det sker

Studenterhuen

Nu springer studenterne ud, og den klassiske hue er endnu engang en del af gadebilledet. Huen bæres i ugerne efter den afsluttede eksamen på en række ungdomsuddannelser.

Irans militær

Israel og Iran har siden den 13. juni været i krig efter et israelsk angreb på Irans atomfaciliteter. Den 22. juni gik USA også ind i krigen ved at bombe atomanlæg i Iran.

Flåter

Det er sæson for flåter, en orden af store, blodsugende mider. En række alvorlige sygdomme kan spredes til andre dyr og mennesker via flåtbid.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet