hudblødning

Ved et såkaldt stumt traume, fx et slag, mod huden kan de små blodkar i huden blive beskadiget. Hudblødningen svarer så til et blåt mærke. Jo ældre personen er, jo lettere og hyppigere opstår der hudblødninger, hvilket på fagsprog kaldes senil purpura. Der er formentlig også en hormonel årsag, idet kvinder lettere udvikler blå mærker i huden, selv ved små traumer, end mænd.

Skrøbelige blodkar i huden kan også opstå ved langvarig behandling med binyrebarkhormon, fx prednisolon. Dette fører til talrige ekkymoser, som ofte ses på hænder og arme. Det samme er beskrevet ved langvarig mangel på C-vitamin.

Vaskulitis er en betændelsestilstand i de små blodkar, som ofte viser sig som husblødninger. Den betegnes i dag som leukocytoklastisk vaskulitis og ses ved en række autoimmune bindevævssygdomme, infektioner og ved allergiske reaktioner, fx mod lægemidler. Hudblødninger ved betændelsestilstande i blodkarrene sidder oftest på benene og kan mærkes over hudens niveau. Et eksempel på en vaskulitissygdom, som ses hos børn er Schönlein-Henochs purpura, hvor der udover hudblødninger på benene også er påvirkninger af nyrerne, ledsmerter og kolikagtige smerter i maven.

Der findes en række arvelige sygdomme, som involverer hud og slimhinders små blodkar. Et eksempel er Osler-Weber-Rendu's sygdom, som giver petekkier på læber, i håndflader og i næsens og mave- og tarmkanalens slimhinder. Petekkierne i næsen og i mave- og tarmkanalen kan give tilbagevendende blødninger, enten som næseblod eller blod i afføring.

En anden arvelig sygdom er Ehlers-Danlos' sygdom, hvor den vigtig bindevævskomponent, kollagen, er defekt. Personer med denne sygdom har hypermobile led og tendens til hudblødninger.

Den nedre normalgrænse for antallet af trombocytter er 150 milliarder pr. liter blod. Hvis trombocyttallet er lavt, kaldes det for trombocytopeni. Hudblødninger ses sjældent før, at trombocyttallet er lavere end 30 milliarder pr. liter blod eller endnu mindre. Hvis trombocyttallet når under 10 milliarder pr. liter blod, så kan der opstå alvorlige blødninger.

Den i Danmark hyppigste årsag til svær trombocytopeni er en autoimmun sygdom kaldet immun trombocytopenisk purpura (ITP), som fx kan opstå efter en virusinfektion. Lavt trombocyttal er også en følge til en række blodsygdomme, som involverer knoglemarven, ikke mindst akut leukæmi og aplastisk anæmi. Andre årsager kan desuden være reaktioner fra immunforsvaret efter behandlinger med visse lægemidler. Desuden påvirker langt størstedelen af kemoterapi på et eller andet niveau dannelsen af, og dermed antallet af, trombocytter i blodet.

Funktionen af trombocytterne kan være defekt af forskellige årsager, men uanset årsagen er det karakteristisk for trombocytdefekter, at hudblødninger kan forekomme ved kun let nedsat, normalt eller forhøjet trombocyttal.

En hyppig årsag til pådragede trombocytdefekter er forebyggende behandling mod blodprop i hjerte eller hjerne med såkaldte trombocythæmmende lægemidler, fx lægemidlerne acetylsalicylsyre, og dipyridamol. Også såkaldte NSAID-stoffer, fx lægemidlet ibuprofen, som bruges mod smerter i led og muskler kan hæmme funktionen af trombocytterne. Disse stoffer kan specielt give hud- og slimhindeblødninger i forbindelse med operationer.

Der findes desuden flere arvelige trombocytdefekter, men de er alle meget sjældne. Defekte trombocytter kan også være en følge af en række blodsygdomme, især gruppen af blodpladesygdomme, fx idiopatisk myelofibrose, polycytæmia vera og myelodysplastisk syndrom.