Gotikken var især blevet brugt i Nordeuropa, og hér kunne bygninger opført i nygotik derfor antyde en lang historisk – og national – kontinuitet. Hertil kom, at middelalderen med dens naturnære liv og gode håndværkstraditioner i stigende grad blev set som en modpol til den tiltagende industrialisme. Det gjorde de middelalderlige stilarter, især den karakteristiske gotik, til udtryk for et særligt lykkeligt samfund.
Et nygotisk hovedmonument i England var Parlamentsbygningen i London (1840-1865) af Charles Barry og Augustus Welby Northmore Pugin. I Tyskland havde den unge Johann Wolfgang Goethes hyldest til domkirken i Strasbourg givet gotikken status af en særlig tysk stil — selvom netop tyske kunsthistorikere fandt ud af, at den var opstået i Frankrig. Interessen for gotikken førte blandt andet til, at arbejdet på domkirken i Köln, som havde ligget stille siden 1560, nu blev genoptaget og kirken fuldført i 1880.
Fx Karl Friedrich Schinkel arbejdede både i en klassicistisk stil og en nygotisk og kombinerede stiltrækkene i en konstruktivt saglig, enkel stil. Også den såkaldte rundbuestil, der havde sine kilder i såvel romansk som oldkristen og byzantinsk arkitektur, blev populær, i særlig grad i Sydtyskland omkring München.
I 1800-tallets midte blev gotikken udfordret af nyere og mere internationale stilarter. Blandt andet inspireret af Napoleon 3.s udvidelse af Louvre i 1850'erne kom nyrenæssance og nybarok til at præge etageejendomme, teatre og stormagasiner i Europas storbyer i århundredets sidste halvdel.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.